Teater Astra

Teater Astra var min hovedbeskæftigelse i 2007-2016. Jeg var leder og skuespiller, som skrev og producerede forestillinger for børn og voksne. Teatret havde base i Århus – men spillede også i resten af Danmark og i Finland.

Henrik Uldall og Tiia Kotkas i “Luften imellem os”.

Alene, og sammen med mine medspillere spillede jeg i løbet af ti år for forskellige publikummer i teatre, skoler, kirker, på institutioner, hospitaler og caféer.

Det var sjovt, hårdt og meget lærerigt! Jeg fik brugt mig selv på mange planer, da mine opgaver var så varierende. Det sjoveste var, at være kreativ og udvikle på forestillinger sammen med andre kunstnere. Men jeg var også fundraiser, producer, sælger/booker, chauffør, lysmand, administrator…

Jeg er stolt over det jeg gjorde – selvom det til tider var vanvittig hårdt, ensomt og ydmygende fattigt. Men gjorde det, som mange drømmer om; jeg gik efter min drøm.

Jeg er taknemmelig for de mange gode oplevelser jeg fik, de gode mennesker jeg samarbejdede med, den støtte jeg fik – fra venner, familie, kollegaer og fonde – og mest af alt: alt det jeg lærte om mig selv.

 

Luften imellem os

Edit “Luften imellem os”

En skilsmisse-kabaret
Turné i 2013-16
Idé af: Tiia Kotkas
Instruktør: Theresa Daewaell Grønning
Musik: Asger von Daler
Koreograf: Henrik Uldall
Lys: Poul Jepsen
Scenografi-konsulenter: Sigrid Bennike og Sebastian Tingkær
På scenen: Henrik Uldall/Poul Storm og Tiia Kotkas

“Luften imellem os” med Henrik Uldall og Tiia Kotkas

“Vi møder Mads og Susanna, to livsstils-eksperter, der har været gift og nu holder foredrag om den “Lykkelige Skilsmisse”. Vi drages ind i deres fortid og brud med hinanden, tilsat nutidens overvejelser over datidens fejl.

En intim og humoristisk forestilling om vokseværk i kærlighed – om det modne parforholds identitetskrise, når projekt “børnefamilie” ikke længere fylder alt. Når parforholdet står igen  nøgent frem med nye spørgsmål: Hvad skal vi nu? Hvad var det lige vi to skulle med hinanden? Hvordan er det nu lige det står til med den der kærlighed?”

Forestillingen var godkendt af Scenekunstudvalget til optagelse i formidlingsordningen.
Morten Hede skrev en anmeldelse af stykket på sin teater og kultur-blog. Læs den her.

Fra publikum
“Jeg var, til min egen overraskelse, meget berørt af stykket og ikke mindst jeres spil, og sad nærmest åndeløst og fulgte med. Jeg har tidligere beskæftiget mig med teorier om familie- og parforholdsdynamik og har jo også mine egne erfaringer, og jeg oplevede genkendelsens glæde – eller skulle jeg sige: sorgfuldhed.”
– Benedicte Madsen Lektor emeritus ved Psykologisk Institut, Aarhus Universitet

Livets tango

Edit “Livets tango”

En intim cafékoncert
Turné: 2010-11
Sang: Tiia Kotkas
Harmonika: Knud Strandby Thomsen
Instruktør/konsulent: Katrine Faber

 

“Livets tango” med Knud Strandby Thomsen og Tiia Kotkas

“Da jeg lukkede døren bag mig, kunne jeg mærke kulisser briste og drømme begå selvmord.  
Nu sidder jeg i et tog, som er på vej – jeg ved ikke hvor.  Du er længere væk hele tiden.  Du er forladt. “

“Publikum forføres og føres gennem de mange stemninger, som hører til tangomusikken – og til kærlighedslivet: Hengivenhed, lidenskab, jalousi, tvivl og håb. Med harmonika og sang genfortolker de to medvirkende både kendte og mindre kendte tangonumre – med blidhed og med styrke.

Livets Tango består af tangonumre fra Danmark, Finland, Argentina og Tyskland ( Kurt Weill). Der synges på fem sprog.”

Publikum sagde
“En hyldest til hele tangoens væsen.”
“En forførende koncert, som på én gang giver gåsehud og en indre varme i hele kroppen.”

Kærlighedens indvandrer

Edit “Kærlighedens indvandrer”

Sange fra Danmark – og et finsk hjerte
Spillede i 2013
Sang: Tiia Kotkas
Guitar: Janne Storm
Oversættelse af sange: Tiia Kotkas

“Kærlighedens indvandrer” med Tiia Kotkas og Janne Storm

Jeg oversatte danske viser og sange  til mit modersmål, finsk. Sammen med guitaristen Janne Storm – som er min fætter – opførte jeg i juli 2013 sangene i et lille, intimt blackboks-teater i den charmerende kunstnerby Fiskars. Ud over at præsentere de smukke og dramatiske sange for et nyt publikum, var koncerten en fortælling om det at være indvandrer.”

Lyst og længsel

Edit “Lyst og længsel”

En “kaffe-koncert”
Turné: 2009-10
Medvirkende: Tiia Kotkas og Morten Musicus Pedersen
Dramatiker: Tiia Kotkas
Instruktør: Katrine Faber

“Lyst og længsel” med Tiia Kotkas og Morten Musicus

“Lyst og Længsel er en musikalsk fortælling om primadonnaen Rosa og hendes akkompagnatør Konrad. Rosa synger og fortæller om sit magiske liv og længes efter de gode stunder, som hun har haft i fortiden. I sin længsel lægger hun ikke mærke til ham, som hun har lige ved hånden: Den trofaste Konrad, som kun har øje for Rosa.

Lyst og Længsel er en akustisk teaterkoncert med viser og folkemusik fra de nordiske lande. Morten Musicus spiller på guitar, sav, fløjte og cajun og Tiia Kotkas giver i sin fortolkning af primadonnaen nyt liv til folkeviserne.”

Publikum sagde
“Dejligt, at to personer kan levere så meget energi, sang og musik.

Nissen Natalia

Edit “Nissen Natalia”

En sanselig juleforestilling for de mindste
Turné: 2011-12
Medvirkende: Tiia Kotkas
Idé af: Tiia Kotkas

“Nissen Natalia”, Tiia Kotkas

“Nissen Natalia kommer på besøg. Med sig har hun sin ven, Musen. Musen er sulten og vil have risengrød. Natalia har derfor altid ris i en lomme. Hun synes, at det er dejligt at stikke hånden i lommen og mærke risene.Mens risene koger, vil musen gerne høre julemusik. Natalia vil gerne spille for den… men harmonikaen er væk. Kan børnene hjælpe hende med at finde den?

Julemusikken spreder sig i stuen og giver én lyst til at synge og danse. Natalia elsker at danse – og børnene må gerne være med.

Musen er nysgerrig og vil se, hvad der gemmer sig i Natalias andre lommer. Julen er fyldt med hemmeligheder, som dufter godt og kilder i maven. Natalia deler sine julehemmeligheder med Musen og med børnene og tager børnene med, så de kan mærke julen på deres egen krop.”

Publikum sagde
“Vuggestuen Tornebakken havde besøg af nissepigen Natalia. En juleforestilling der virkelig rammer aldersgruppen 1-3 år. Forestillingen har en god vekselvirkning mellem det at sidde stille og lytte, og selv være deltagende. Nissepigen Natalia forstår at bringe overraskelsesmomenter ind i forestillingen, som fanger børnenes interesse. En forestilling hvor sanserne bliver taget i brug.  En forestilling vi varmt vil anbefale til alle vuggestuer. Vi vil blive meget glade hvis hun kom forbi vores vuggestue igen næste år.” 
– Elsebet Fousing Wilhelmsen, leder af vuggestuen Tornebakken.

Føline – en klovns følelsesliv

Edit “Føline – en klovns følelsesliv”

En poetisk familieforestilling
Turné: 2007-12
Skuespiller: Tiia Kotkas
Komponist: Morten Musicus Pedersen og Max Bering
Instruktørkonsulent.:  Torkild Lindeberg m. fl.
Scenograf: Sigrid Bennike
Lysdesigner: Poul Jepsen
Dramatiker: Tiia Kotkas

“Føline – en klovns følelsesliv” med Tiia Kotkas

En forestilling om kreativitet og ensformighed, forundring og længsel, frygt og mod, vrede og glæde. Krydret med humor og musik.

Klovnen Føline får ansættelse på den berømte Lerkuglefabrik. På fabrikken skal man være effektiv og opføre  sig ordentligt, og Føline gør sit bedste for at opfylde kravene. Men leret er dejligt at have mellem fingrene – og pludselig vokser der små figurer frem af leret. Det er bestemt ikke noget direktøren på fabrikken bryder sig om, og pludselig hvirvles Føline ud i en følelsesmæssig hvirvelvind.

Publikum sagde
“En masse situationer man kan nikke genkendende til og ikke mindst grine af. Jeg fik da tårer i øjnene.”
“Stykket er både for voksne og børn –  Skæg og ballade, men også eftertanke…”
“Med Føline oplevede jeg en poetisk og utraditionel klovneforestilling, som både vækkede min latter og min eftertanke. En fin forestilling med stof til både familiens børn og voksne.”