Børn, Det eksistentielle, Kraft

Man kan føle sig træt, nede, tung, deprimeret, gammel… Og man kan føle sig frisk, høj, let, glad, ung, tilfreds, levende…

De fleste af os vil hellere være glade og energifyldte, end tunge og triste. Der er selvfølgelig tid til alle følelser, men det er en god idé at lære at løfte sit eget energiniveau. For så er man ikke så afhængig af andres…

2014-07-07 11.49.07

Her er nogle hverdagsting, som plejer at løfte energien hos mig:

  • en gåtur i naturen, (næsten) uanset vejret
  • at sidde i naturen: Under et træ, på en sten, på stranden…
  • at lytte til dejlig musik
  • en snak med en nær ven
  • at danse
  • en power-nap
  • at tænke over, hvad man er taknemmelig for
  • at sidde på en café og kigge på mennesker
  • at kigge på smukke ting i en forretning, galleri eller et museum
  • at kigge på legende børn eller dyr (og måske lege med)
  • et knus
  • en buket blomster
  • inspirerende kunst (bøger, film, billeder…)
  • smukt, behageligt tøj
  • yoga
  • meditation
  • at synge
  • at drømme
  • at rydde op
Kraft, Krop, Undervisning

Et par gange, når jeg har underviser børneyoga på en skole, har en lærer sagt, at det kunne de også selv gøre (undervise i børneyoga). Det virker jo ikke svært eller mystisk, det jeg gør.

bh_massage_7-1024x768

Og det er rigtigt, at mange børneyogastillinger er ret enkle.

Men det, disse lærere måske ikke lægger mærke til, er det som det hele drejer sig om: Tilstedeværelse og ro i min egen krop – som viser vejen for børnene at finde ro i dem selv.

Jeg er sikker på at nogle folkeskolelærere kan undervise i yoga og massage – hvem ved, måske endda bedre end mig?

Men jeg tror ikke på, at der findes særlig mange klasselærere, som har brugt år efter år på at danse, meditere, improvisere, spille fysisk teater, dyrke yoga… – ting, som har lært mig at mærke kroppen, og mærke med kroppen.

tiiahieroo

Det, jeg kan, kan jeg, fordi jeg har gjort det i tusindvis af timer i mange, mange år. Det er derfor, at jeg ved at lægge min hånd på et uroligt barn, kan få ham til at falde til ro. Min krop kommunikerer med barnets krop – og barnet kan mærke min ro. Det er næsten som om, at vores celler kommunikerer, og lige pludselig kan hans celler finde ud af at blive rolige, når mine celler først viser vejen 🙂

Det eksistentielle

Åndelighed er modsætningen til materialisme.

Vi har brug for materielle ting, ja – men materialisme er en trist erstatning for åndelighed. Materialismen anerkender kun det materielle som eksisterende – og en materialist kan aldrig være helt tilfreds, tror jeg.

Hvis man derimod har kontakt til den åndelige dimension af tilværelsen, kan man være tilfreds, selvom man lever på en sten…

Personligt er jeg dog glad for det materielle i mit liv: De gør livet nemmere, og nogle gange også sjovere. Men jeg minder mig selv ofte om, at min værdi ikke er det samme som mine ejendele.

blueMorphoZ

Jeg søger åndelighed i alt jeg laver, og finder det også mange steder: I andre mennesker, kunsten, naturen – og andre steder med skønhed og harmoni.
Kunst med åndelighed er for mig den eneste kunst, som betyder noget.

At være rig i ånd betyder for mig, at man er taknemmelig, gavmild, venlig, ydmyg, ikke-dømmende, tilgivende… Ikke helt enkelt – men giver én noget at arbejde med, resten af livet 🙂

Åndelighed er efter min mening vores største rigdom – og nogle gange lidt af en mangelvare i vores kultur.

Det eksistentielle, Kreativitet, Krop

Træthed og forkølelse får mig til at ligge på sofaen – og lave ingenting. Hovedet er fyldt med tanker om hvad jeg burde og skulle tage mig af – men jeg orker ikke. Jeg er træt efter mange lange arbejdsdage, både fysisk og mentalt.

Jeg ligger dér, og giver til sidst efter. Jeg beslutter mig for at slappe af i stedet for at være praktisk. Så kommer der pludselig overskud igen – og lysten vender tilbage. Lysten til livet – og lysten til at skrive. Så jeg sætter mig op og skriver om hvor vigtigt det er, at der er tid til at lave ingenting (eller det, man nu har lyst til).

Tiia dagdrømmer

Det er vist efterhånden en kendt sag, at kreativiteten (og sjælen) næres af pauser og dagdrømme. Selvfølgelig næres de også af aktion, inspirerende møder, nye oplevelser… men for at kunne fordøje alt det, man oplever – og for at kunne skabe noget nyt ud af ens oplevelser – skal der være tid til, at tingene falder på plads og man mærker efter. I hvert fald for mig.

Vi er alle sammen skruet sammen på hver vores måde. Jeg er åbenbart sådan én, som har brug for masser af tid til at ”lave ingenting” for at kunne have det godt.

At ”lave ingenting” betyder for mig, at der ikke er noget, som haster eller presser på. At der er luft i kalenderen. At jeg kan følge mine impulser, lyster, tanker, ønsker.

Når jeg lader op/laver ingenting, tager jeg nogle gange en middagslur. Andre gange ser jeg fjernsyn. Én af de bedste ”ingenting” er at gå en tur. Det kan være i byen eller ude i naturen, helst alene. Så kan jeg gå i det tempo, som passer mig lige den dag – og lade tankerne flyde.

Nogle gange er det skønt at rydde op derhjemme, uden at man egentlig “skal”. Eller sidde ude i haven med en kop kaffe. Eller bladre i blade eller bøger. Det er så godt for sjælen, at lave noget, som ikke har et fornuftigt (for)mål eller bestemt tidsplan.

riippukeinu

Nu slukker jeg for computeren. Sweet daydreams, my friend!