Det eksistentielle, Krop

Det er blevet efterår, både når jeg kigger i kalenderen (det er starten af september), når jeg kigger ud af vinduet (træerne bugner af æbler) – og når jeg ser mig selv i spejlet.

Jeg er 48 år, mine børn er næsten flyttet hjemmefra, og jeg kan mærke at overgangsalderen er lige så stille gået i gang. I mit liv er jeg nået til efteråret. Jeg accepterer det, nyder det – og det gør mig vemodig.

Jeg er ikke længere den (samme) lækre kvinde, jeg plejede at være. Jeg er ikke længere ung, energisk og passioneret – som jeg plejede at være.  Jeg brænder ikke for ting på samme måde som før. Mænd kigger ikke på mig på samme måde som før… (jeg kigger heller ikke på dem…) Og: Mit ansigt er blevet lidt slap og min hals er blevet rynket.

At gå fra en årstid til en anden kræver tilpasning. Kroppen skal tilpasse sig – og det skal sindet i den grad også. Værst er det for forfængeligheden. Den er faktisk såret! “Rynker og slap hud!” råber den. “Hvor kom de fra??”

Men ærlig talt, i mit livs efterår er duftene dybe og stærke, og farverne smukke. Jeg er taknemmelig for det levede liv – samtidig med at være vemodig over, at en livsfase (“børnefamilie”) er ved at være slut.

Jeg er glad, lettet og stolt over, at mine børn er ved at være selvstændige, voksne mennesker. Godt gået, Tiia (og Kåre)! Jeg er stolt over det, jeg har nået i mit arbejdsliv (godt kæmpet, Tiia!). Jeg er glad for mit ægteskab og mine venner.

Jeg glæder mig til min nye, modne efterårs-fase, som jeg forbinder med erfaring og overskud – masser af æbler 🙂

Jeg tænker, at overgange bliver til egentlige kriser kun, hvis man ikke accepterer dem.  Lige nu har jeg ikke noget i mit liv, som jeg ikke kan acceptere…

… bortset fra lige den slappe hud – og rynker… 😉

Børn, Det eksistentielle, Kraft

Man kan føle sig træt, nede, tung, deprimeret, gammel… Og man kan føle sig frisk, høj, let, glad, ung, tilfreds, levende…

De fleste af os vil hellere være glade og energifyldte, end tunge og triste. Der er selvfølgelig tid til alle følelser, men det er en god idé at lære at løfte sit eget energiniveau. For så er man ikke så afhængig af andres…

2014-07-07 11.49.07

Her er nogle hverdagsting, som plejer at løfte energien hos mig:

  • en gåtur i naturen, (næsten) uanset vejret
  • at sidde i naturen: Under et træ, på en sten, på stranden…
  • at lytte til dejlig musik
  • en snak med en nær ven
  • at danse
  • en power-nap
  • at tænke over, hvad man er taknemmelig for
  • at sidde på en café og kigge på mennesker
  • at kigge på smukke ting i en forretning, galleri eller et museum
  • at kigge på legende børn eller dyr (og måske lege med)
  • et knus
  • en buket blomster
  • inspirerende kunst (bøger, film, billeder…)
  • smukt, behageligt tøj
  • yoga
  • meditation
  • at synge
  • at drømme
  • at rydde op
Det eksistentielle, Kraft, Kreativitet, Krop

Forleden fik jeg til stemmetræning igen lov til at bevidne noget, som jeg kalder for det sunde vanvid: En befrielse af energier/følelser, som har siddet i klemme – men som nu finder et fysisk udtryk, som er helende, frem for ødelæggende.

En kollegas stemme lød så hæs og sårbar, at hun mindede mig om en gammel heks! Stemmen var ikke pæn eller ren – og det var i orden. Det var en ægte stemme – opstået her og nu – som kom ud af hendes krop og mund, og helede hende indefra (tror jeg).

Jeg blev rørt over, at der stadig findes plads til at udforske, være ikke-perfekt, grim, sårbar, ufærdig, søgende – i dette samfund, som sådan ser op til den perfekte overflade.

38a7b5cfc6b2ef0132e174e9b1a4244c

 

Det sunde vanvid opstår, når man får lov til at lege med kunstnerisk udtryk i en tryg ramme. Når man ikke skal prestere – men udforske og udtrykke det, som er/opstår. Når man ikke skal lyde eller se ud på en bestemt måde – så opstår der autentiske, helende øjeblikke.

Juan_MoneoAlle har vi alt/alle arketyper i os. Hvis vi kan komme i kontakt med dem, kan vi alle sammen lyde og se ud som: Hekse, trolde, soldater, feer, dronninger, konger, helte, børn, babyer, oldinger, ludere, engle, fugle, løver, elefanter, delfiner, aber, tornadoer….

Det kan være så sjovt (og helende) at arbejde med skuespil, krop og stemme! For i den verden er tilladt at være alt muligt –  ikke kun “normal”!

Jeg ville sådan ønske, at alle havde mulighed for at være legende – og lidt crazy – hele livet igennem! At lege med forskellige kunstnerieke udtryk kan være så befriende, at man slet ikke behøver lykkepiller, alkohol, stoffer – eller hvad det end er, man dulmer sine følelser med.

(Man skulle da også tro, at det var en fordel for samfundet, at lære børnene befri spændinger via kunstnerisk udtryk… Men det har de danske politikere ikke forstået endnu, når man kigger på niveauet/fraværet af kunst-undervisning i skoler.)

1327329212

PS. Jeg har valgt flamenco-fotos til denne side, fordi flamencoen udtrykker for mig en meget livebekræftende “vanvid” 🙂

Det eksistentielle, Kreativitet, Krop

Træthed og forkølelse får mig til at ligge på sofaen – og lave ingenting. Hovedet er fyldt med tanker om hvad jeg burde og skulle tage mig af – men jeg orker ikke. Jeg er træt efter mange lange arbejdsdage, både fysisk og mentalt.

Jeg ligger dér, og giver til sidst efter. Jeg beslutter mig for at slappe af i stedet for at være praktisk. Så kommer der pludselig overskud igen – og lysten vender tilbage. Lysten til livet – og lysten til at skrive. Så jeg sætter mig op og skriver om hvor vigtigt det er, at der er tid til at lave ingenting (eller det, man nu har lyst til).

Tiia dagdrømmer

Det er vist efterhånden en kendt sag, at kreativiteten (og sjælen) næres af pauser og dagdrømme. Selvfølgelig næres de også af aktion, inspirerende møder, nye oplevelser… men for at kunne fordøje alt det, man oplever – og for at kunne skabe noget nyt ud af ens oplevelser – skal der være tid til, at tingene falder på plads og man mærker efter. I hvert fald for mig.

Vi er alle sammen skruet sammen på hver vores måde. Jeg er åbenbart sådan én, som har brug for masser af tid til at ”lave ingenting” for at kunne have det godt.

At ”lave ingenting” betyder for mig, at der ikke er noget, som haster eller presser på. At der er luft i kalenderen. At jeg kan følge mine impulser, lyster, tanker, ønsker.

Når jeg lader op/laver ingenting, tager jeg nogle gange en middagslur. Andre gange ser jeg fjernsyn. Én af de bedste ”ingenting” er at gå en tur. Det kan være i byen eller ude i naturen, helst alene. Så kan jeg gå i det tempo, som passer mig lige den dag – og lade tankerne flyde.

Nogle gange er det skønt at rydde op derhjemme, uden at man egentlig “skal”. Eller sidde ude i haven med en kop kaffe. Eller bladre i blade eller bøger. Det er så godt for sjælen, at lave noget, som ikke har et fornuftigt (for)mål eller bestemt tidsplan.

riippukeinu

Nu slukker jeg for computeren. Sweet daydreams, my friend!