Det eksistentielle, Krop

Det er blevet efterår, både når jeg kigger i kalenderen (det er starten af september), når jeg kigger ud af vinduet (træerne bugner af æbler) – og når jeg ser mig selv i spejlet.

Jeg er 48 år, mine børn er næsten flyttet hjemmefra, og jeg kan mærke at overgangsalderen er lige så stille gået i gang. I mit liv er jeg nået til efteråret. Jeg accepterer det, nyder det – og det gør mig vemodig.

Jeg er ikke længere den (samme) lækre kvinde, jeg plejede at være. Jeg er ikke længere ung, energisk og passioneret – som jeg plejede at være.  Jeg brænder ikke for ting på samme måde som før. Mænd kigger ikke på mig på samme måde som før… (jeg kigger heller ikke på dem…) Og: Mit ansigt er blevet lidt slap og min hals er blevet rynket.

At gå fra en årstid til en anden kræver tilpasning. Kroppen skal tilpasse sig – og det skal sindet i den grad også. Værst er det for forfængeligheden. Den er faktisk såret! “Rynker og slap hud!” råber den. “Hvor kom de fra??”

Men ærlig talt, i mit livs efterår er duftene dybe og stærke, og farverne smukke. Jeg er taknemmelig for det levede liv – samtidig med at være vemodig over, at en livsfase (“børnefamilie”) er ved at være slut.

Jeg er glad, lettet og stolt over, at mine børn er ved at være selvstændige, voksne mennesker. Godt gået, Tiia (og Kåre)! Jeg er stolt over det, jeg har nået i mit arbejdsliv (godt kæmpet, Tiia!). Jeg er glad for mit ægteskab og mine venner.

Jeg glæder mig til min nye, modne efterårs-fase, som jeg forbinder med erfaring og overskud – masser af æbler 🙂

Jeg tænker, at overgange bliver til egentlige kriser kun, hvis man ikke accepterer dem.  Lige nu har jeg ikke noget i mit liv, som jeg ikke kan acceptere…

… bortset fra lige den slappe hud – og rynker… 😉

Børn, Det eksistentielle, Kraft

Man kan føle sig træt, nede, tung, deprimeret, gammel… Og man kan føle sig frisk, høj, let, glad, ung, tilfreds, levende…

De fleste af os vil hellere være glade og energifyldte, end tunge og triste. Der er selvfølgelig tid til alle følelser, men det er en god idé at lære at løfte sit eget energiniveau. For så er man ikke så afhængig af andres…

2014-07-07 11.49.07

Her er nogle hverdagsting, som plejer at løfte energien hos mig:

  • en gåtur i naturen, (næsten) uanset vejret
  • at sidde i naturen: Under et træ, på en sten, på stranden…
  • at lytte til dejlig musik
  • en snak med en nær ven
  • at danse
  • en power-nap
  • at tænke over, hvad man er taknemmelig for
  • at sidde på en café og kigge på mennesker
  • at kigge på smukke ting i en forretning, galleri eller et museum
  • at kigge på legende børn eller dyr (og måske lege med)
  • et knus
  • en buket blomster
  • inspirerende kunst (bøger, film, billeder…)
  • smukt, behageligt tøj
  • yoga
  • meditation
  • at synge
  • at drømme
  • at rydde op
Kraft, Krop

Centrering

Centrering er en fysisk og mental fornemmelse og tilstand. Er man centreret, har man det godt: Man hviler i sig selv – både fysisk, følelsesmæssigt og mentalt. Man leder ikke efter lykke udenfor én selv – man har det faktisk godt inde i én selv. (What a relief! 🙂 ) Centrering betyder, at man er i stand til at være autentisk, til stede i dig selv.

Mange morgener kan jeg begynde stresse lidt, fordi jeg begynder at tænke på alt det, jeg skal og vil i løbet af dagen. Jeg kan forsvinde i det der tankestrøm. Men når jeg så sætter mig ned i en meditationsstilling, tager det ikke lang tid, før jeg er centreret – og tankerne og følelserne begynder at falde på plads.

Rigtig mange af de traditionelle østlige træningsforme hjælper én til at blive/være centreret: Taj chi, aikido, qi kong… Yogaen gør det også – i hvert fald for mig. Og her, tango:

DSC_0123

Naturfolkene virker altid centrerede. Måske er det, fordi man i de gamle traditioner respekterer og nærer balancen på mange niveauer: Balancen i kroppen, i sindet, med naturen. Balancen imellem arbejde og hvil. Balancen imellem menneskerne i stammen.

Det er nemmere at hvile i sig selv, når der er harmoni omkring én. Men ens centrering bliver “testet” i de svære situationer: Kan man bevare roen midt i en stressende situation? Det kan man – det kræver bare at man har lært det, og det kræver øvelse.

Centrering er også en måde at samle energien på, så man kan kanalisere den ud i den aktivitet, man ønsker sig. Jeg centrerer mig altid inden jeg skal undervise. Hvordan gør jeg det? Fx. ved at sidde stille, mærke efter hvordan jeg har det, samle tankerne og fokusere på det jeg ønsker, skal ske.

Jeg centrerer mig selvfølgelig også inden jeg skal  spille skuespil – eller synge, ligesom på billedet nedenunder. At synge kan også være centrerende i sig selv 🙂

Rakkauden siirtolainen 2014

Det eksistentielle

Åndelighed er modsætningen til materialisme.

Vi har brug for materielle ting, ja – men materialisme er en trist erstatning for åndelighed. Materialismen anerkender kun det materielle som eksisterende – og en materialist kan aldrig være helt tilfreds, tror jeg.

Hvis man derimod har kontakt til den åndelige dimension af tilværelsen, kan man være tilfreds, selvom man lever på en sten…

Personligt er jeg dog glad for det materielle i mit liv: De gør livet nemmere, og nogle gange også sjovere. Men jeg minder mig selv ofte om, at min værdi ikke er det samme som mine ejendele.

blueMorphoZ

Jeg søger åndelighed i alt jeg laver, og finder det også mange steder: I andre mennesker, kunsten, naturen – og andre steder med skønhed og harmoni.
Kunst med åndelighed er for mig den eneste kunst, som betyder noget.

At være rig i ånd betyder for mig, at man er taknemmelig, gavmild, venlig, ydmyg, ikke-dømmende, tilgivende… Ikke helt enkelt – men giver én noget at arbejde med, resten af livet 🙂

Åndelighed er efter min mening vores største rigdom – og nogle gange lidt af en mangelvare i vores kultur.