Luften imellem os

En skilsmisse-kabaret
Turné i 2013-16
Idé af: Tiia Kotkas
Instruktør: Theresa Daewaell Grønning
Musik: Asger von Daler
Koreograf: Henrik Uldall
Lys: Poul Jepsen
Scenografikonsulent: Sigrid Bennike og Sebastian Tingkær
På scenen: Henrik Uldall/Poul Storm og Tiia Kotkas

“Luften imellem os” med Henrik Uldall og Tiia Kotkas

“Vi møder Mads og Susanna, to livsstils-eksperter, der har været gift og nu holder foredrag om den “Lykkelige Skilsmisse”. Vi drages ind i deres fortid og brud med hinanden, tilsat nutidens overvejelser over datidens fejl.

En intim og humoristisk forestilling om vokseværk i kærlighed – om det modne parforholds identitetskrise, når projekt “børnefamilie” ikke længere fylder alt. Når parforholdet står igen  nøgent frem med nye spørgsmål: Hvad skal vi nu? Hvad var det lige vi to skulle med hinanden? Hvordan er det nu lige det står til med den der kærlighed?”

Forestillingen var godkendt af Scenekunstudvalget til optagelse i formidlingsordningen.
Morten Hede skrev en anmeldelse af stykket på sin teater og kultur-blog. Læs den her.

Fra publikum
“Jeg var, til min egen overraskelse, meget berørt af stykket og ikke mindst jeres spil, og sad nærmest åndeløst og fulgte med. Jeg har tidligere beskæftiget mig med teorier om familie- og parforholdsdynamik og har jo også mine egne erfaringer, og jeg oplevede genkendelsens glæde – eller skulle jeg sige: sorgfuldhed.”
– Benedicte Madsen Lektor emeritus ved Psykologisk Institut, Aarhus Universitet