Kreativitet, Krop

Min motivation for at lave teater

Jeg har i årevis arbejdet med fysisk udtryk, og der igennem ledt efter svar på universelle spørgsmål, bare for at finde ud af, at i hvert spørgsmål åbner der sig ti nye. Og det er dét, som gør livet som skabende skuespiller så interessant!

Mit speciale er arbejdet med kroppen som sanseapparat og udtryksmiddel. Jeg er vild med kroppen, og bliver aldrig træt af at undersøge dens mange fysiske og energetiske dimensioner. Jeg laver teater for at kunne give et kunstnerisk udtryk for disse dele af livet som menneske; dele som jeg oplever stærkt – og som ikke kan beskrives med ord alene: Stemninger, følelser og energier i og imellem mennesker.

Man kan ikke lave teater alene, hvilket er teaterarbejdes velsignelse og forbandelse: Man er afhængig af andre, men man inspireres også af andre.

Tiia kopi

Jeg arbejder næsten udelukkende med devising-metoden: Forestillingerne bliver til via improvisationer fra et valgt tema. At arbejde ud fra et færdigt manuskript ville for mig være at starte fra den forkerte ende. I devisings-processer bruger man sin krop, tilstedeværelse, intuition, kreativitet og livserfaring – i mødet med et valgt tema og med sine medspillerne. Chancen for at noget unikt kan opstå, er lokkende.

“Kunst er kærlighed til livet”, har jeg hørt nogen udtrykke sig – og det gælder i hvert fald for mig.