Kraft, Krop

Grund-sten til energi

citrusJeg er ikke helt ung længere (43 år) og det kan mærkes dagligt. Kroppen er ofte en smule stiv, øm og knirkende (mine knæ knirker når jeg går op og ned ad trappen!!). Men heldigvis hører jeg fra venner og kollegaer, at alt dette hører til det normale liv, når man er fyldt fyrre.

Jeg har ikke noget imod at blive ældre. Men jeg vil gerne blive ældre med elegance og høj livsenergi. Mit forbillede er denne amerikanske yogalærer på 93 år. Her i flamencokjole i Central Park:

mg_482r0Når man læser om sundhed rundt omkring, fokuseres der hovedsageligt på de fysiske ting, såsom mad og motion. Jeg føler ofte at der mangler en del vigtige aspekter omkring sundhed – for vi næres også af nære venner, kunst, musik, naturen, farver, drømme, kærlighed…

Men på en alder af 43 år vil jeg gerne indrømme at disse tre fysiske ting påvirker vores sundhed og energiniveau grundlæggende:

SØVN, MOTION og MAD.

Det er som om, at de er med til at sørge for, at vi kan bygge på videre – yde i og nyde vores liv. Sørger man ikke for nok søvn, motion og god slags mad, kan “motoren” (kroppen) ikke i længden køre uden problemer. Og så kommer kroppen i vejen for hvad man vil – i stedet for at være éns bedste ven og ledsager 🙂

Jeg skriver vist dette indlæg hovedsageligt for mig selv. Som en slags huskeseddel! 🙂     Og håber på, at jeg husker at passe på min gode – en smule slidte – krop med:
– nok søvn
– motion, som giver styrke, smidighed – og glæde
– mad i alle regnbuens farver