Det eksistentielle, Kraft

Spejle

Vi mennesker spejler os i hinanden konstant. Konstant sender vi noget ud – intentioner, energier, tanker, følelser – og modtager respons til det, vi udstråler og giver (eller holder tilbage). Responsen fra andre – ordløs så vel som velformuleret og reflekteret – påvirker vores opførsel, hvad enten vi ønsker det eller ej. Vi kan ikke gøre os frie fra vores omgivelser.

Til tider føler jeg mig som ”en ensom ulv” (jeg er selvstændig). Det føles svært at bære på visioner, mål, succeser og fiaskoer alene på mine skuldre. (Jeg er godt klar over, at mange projektmedarbejdere og freelancere deler mit skæbne om ikke at have faste kollegaer, men det gør det ikke nemmere for mig…)

Det kræver bevidsthed og disciplin at gå sine egne veje. Og for at lykkes, kræver det, at man jævnligt opsøger ligesindede mennesker, hvis mål og visioner minder om éns. For så kan man blive bekræftet i, at man er på den rette vej – eller guidet tilbage til det rette kurs – hvad det end er for én.

surround yourself

For nylig deltog jeg i en skøn sang-workshop. I tre intense dage var jeg omgivet af andre nysgerrige, dygtige og hjertevarme sangere/kunstnere, i hvis selskab jeg uden besvær løftede min sang til et nyt niveau. Jeg mærkede tydeligt, hvor tydelig jeg kan blive, når jeg kan se mig selv i store, klare spejle 🙂

Man kan – ikke alene – udvikle sig alene. Man har brug for spejle omkring én for at finde ud af hvor man står og hvor man er på vej hen. Og for at se klart, skal man kigge i klare spejle, fremfor i ridsede og snavsede.