Det eksistentielle, Kraft, Kreativitet

Om mod og mening med livet

Jeg tror på, at vi alle sammen har noget unikt at give (til verden). Noget som vi er gode til, som vi trives med, som gør os glade og som beriger – både os selv og vores omgivelser. Jeg tror også på, at vi alle sammen har lyst til at give ud af det, som vi føler, er vores gave (til verden). Men at finde sin egen ”skat” kræver mod – og modning.

I et idealt samfund ville vi gennem vores opvækst blive støttet i at udvikle det, som vi brænder for. Vi ville få hjælp og vejledning – fra de vise og erfarne. Og sådan ville vi vokse op til individer, som hviler i sig selv og deler ud af deres unik viden og kunnen! Sikke et drømmesamfund det ville være! Jeg forestiller mig alle de her berigende møder med disse åbne, dygtige, vise mennesker… Aah! 🙂

2410293293
En modig kvinde (Doris Lessing)

I virkeligheds verden kan det være svært for de fleste at følge sit hjerte/sin passion/intuition/vision. Ønsker man noget andet end de fleste, møder man utvivlsomt modstand. Og føler man ikke, at man får opbakning til sin – måske spirende – længsel efter det, som giver mening til én, kan det være fristende at give op med at søge – og forsøge.

Men endnu værre end modstand fra andre, er, at man ikke ved hvad man vil. Mange mennesker har ikke lært at lytte indad. Det bliver desværre ikke prioriteret ret højt i vores samfund at lære det – ikke endnu 🙂 (Jeg tror og håber på, at vi snart er ved at forstå vigtigheden af det. For jo dybere kontakt man har til sig selv, desto dybere og mere meningsfyldt kontakt kan man have til andre… og i sidste ende: Til hele verden.)

At lytte til sig selv og gå efter det, som er vigtigt for én – det kræver mod. Mod til at stå sig selv ved og gøre det, man brænder for – uanset hvad andre siger.

En gammel visdom siger, at mod er handling frem for en følelse. Man gør det, som man ved der skal gøres – uanset hvad man føler. Det er modigt at være nervøs og bange – og gøre det alligevel!

eggs-300x200

Det er aldrig for sent. Måske er det netop nu, at du/jeg er modig nok til at tage de afgørende trin – knække dig/mig ud af det begrænsende æg – for at leve det liv, som giver mening for dig/mig.

Det håber jeg i hvert fald at jeg er!
🙂