Det eksistentielle, Kraft, Krop

Krops idealer

At så mange stadig føler sig så pressede under nogle usunde, anormale kropsidealer – det har jeg så svært ved at forstå! At folk piner sig selv med slankekurer og fitnesscentre, og skammer sig over deres kroppe – uden at finde tilfredshed, accept eller glæde for at være i live… Jeg fatter det ikke!

Jeg  interesserer mig for kroppen og arbejder med kroppen. Jeg tænker, at jeg ved lidt om hvad kroppen er for noget… Men gang på gang oplever jeg, at min opfattelse af kroppen er ret anderledes end de flestes – og jeg undrer mig.

Jeg undrer mig over, at så mange folk stadig bliver styret af “mediernes” kropsidealer, som de synes de skal leve op til. At slankekurer stadig sælger så godt – år efter år – selvom vi ved at de ikke virker (kun en ændring af livsstil virker, og det er noget sværere end en kortvarig slankekur). At folk åbenbart har så svært ved at acceptere sig selv som de er – og at mange lige frem hader deres kroppe!

Hvorfor kigger vi på os selv udefra – med kritiske øjne?

Hvorfor ikke lære at acceptere sig selv med alle de “fejl” man har? Hvorfor ikke smile til sit spejlbillede og se det smukke? Smile til sin partner/veninde/sit barn, og sige noget pænt til dem? Nyde livet? Nyde kropsligheden. Give knus, ligge i solen, bevæge sig med glæde. Sove, spise, elske. Smile en masse, tillade en masse (menneskelighed), tilgive en masse.

Hvornår går det op for folk, at lykken ikke er afhængig af en flad mave og baller af stål?