Børneyoga

En yogatime kan være en pause fra larm og præstationer for nutidens børn, som ofte bliver overstimulerede og kan mangle muligheden for at trække sig og søge ro.

Jeg underviser i børneyoga i Yoga med vinger, Valby, og kan også bookes til at undervise børneyoga/familieyoga i skoler, på institutioner, biblioteker og  til arrangementer.

I børneyoga arbejder vi med en anderledes måde at være sammen med andre på: Ikke-konkurrerende, respektfuld og lyttende.

I min undervisning blander jeg enkle, legende yogaøvelser med barn-til barn-massage. Børnene får lov til at være både aktive og modtagende. Den familieyoga, børneyoga- og teen/tween-yoga, som jeg underviser i, er farvet af min dramalærer-uddannelse; jeg kan godt lide det legende – og er ikke flov over at se dum ud i de forskellige stillinger 🙂

Læs også om familieyoga.