Det eksistentielle, Kraft, Krop

At sidde på en sten

En skøn og afstressende sommerferie er forbi. Men selvom hverdagen stille og roligt er begyndt, er roen der stadig. En nydelse at være til, med en slags ”indre ro” som hverdagsledsager!

Jeg plejer at være ret stresset. Jeg plejer at synes, at jeg skal alt muligt hele tiden – for at blive lidt bedre til – alt muligt. Jeg plejer at kritisere mig selv og synes, at jeg kun når det halve af hvad jeg burde.

Men her i juli havde jeg besluttet mig for ikke at skulle særlig meget. Kun dejlige ting, og kun få af dem. Den første ferieuge sad jeg på en sten.

2014-07-06 10.40.15

Jeg tog til en øde ø i Østersøen sammen med min kusine, som har en lille hytte på klippeøen. Vi skulle bare slappe af og skrive lidt hver især (kun så meget, som vi havde lyst til).  Egentlig skulle vi ikke andet end sidde på klipperne og kigge på havet, hvis det var det, vi havde lyst til. Og det havde vi!

Det var en fantastisk start på ferien. Jeg skulle kun tænke på mig selv (og lidt på min søde kusine), sørge for at få dækket de basale behov (mad, drikke og masser af søvn) – og være ét med naturen. Vores dage gik med at spise, lave lidt yoga på klipperne, skrive lidt, læse krimier, snakke (kun hvis vi havde lyst til det), og sidde på stenene og kigge på havet.

Jeg faldt helt til ro. Jeg faldt tilbage i mig selv.

Jeg sad dér på den gamle, glatte, finske grundklippe og mærkede solen og havvinden på min hud. Fuglene larmede. Der lugtede af fyrretræer og salt. Jeg skulle ingenting. Min krop var tung – jeg blev selv til en klippe. Mit hjerte var let – som en sommerdag.

2014-07-05 15.55.07

Nu er jeg vendt tilbage i byen, men til min glæde kan jeg stadig mærke ”øen” i mig: Klippen, vinden, havet og solen er der stadig. Jeg værner om dem og prøver at holde fast i et humant tempo – frem for at skulle nå alt det, som jeg så nemt sætter mig for.

Tænk, hvis det var muligt at huske ”øen”, og ”kun” nå det halve af alt det, jeg vil?!
Faktisk tror jeg, at det er opskriften på et godt liv – for mig, lige nu.