Kraft, Krop, Undervisning

Et par gange, når jeg har underviser børneyoga på en skole, har en lærer sagt, at det kunne de også selv gøre (undervise i børneyoga). Det virker jo ikke svært eller mystisk, det jeg gør.

bh_massage_7-1024x768

Og det er rigtigt, at mange børneyogastillinger er ret enkle.

Men det, disse lærere måske ikke lægger mærke til, er det som det hele drejer sig om: Tilstedeværelse og ro i min egen krop – som viser vejen for børnene at finde ro i dem selv.

Jeg er sikker på at nogle folkeskolelærere kan undervise i yoga og massage – hvem ved, måske endda bedre end mig?

Men jeg tror ikke på, at der findes særlig mange klasselærere, som har brugt år efter år på at danse, meditere, improvisere, spille fysisk teater, dyrke yoga… – ting, som har lært mig at mærke kroppen, og mærke med kroppen.

tiiahieroo

Det, jeg kan, kan jeg, fordi jeg har gjort det i tusindvis af timer i mange, mange år. Det er derfor, at jeg ved at lægge min hånd på et uroligt barn, kan få ham til at falde til ro. Min krop kommunikerer med barnets krop – og barnet kan mærke min ro. Det er næsten som om, at vores celler kommunikerer, og lige pludselig kan hans celler finde ud af at blive rolige, når mine celler først viser vejen 🙂

Krop, Undervisning

Barn- til barn massage

Uanset hvilke børn og unge jeg underviser, er massage altid et af de største hits. Det er, som om at de fleste bare hungrer efter at blive berørt! De glæder sig til massagen, som jeg ofte afslutter mine yoga- og dramatimer med.

massage lille

Der er mange grunde til, at det giver mening at lære børn og unge at massere hinanden. En af de største er, at hjælpe børnene ”tilbage til kroppen” – at hjælpe dem mærke sig selv. Det er der efter min erfaring rigtig meget brug for i den tid, vi lever i.

Jeg ved ikke hvorfor vi normalt berører hinanden så lidt…? Jeg kan kun sige, at det er tydeligt at se, at 95% af de børn og unge, som jeg har undervist, nyder at blive berørt under massagen.

massage

Til mine timer skiftes børnene til at massere hinanden, så alle både får og giver massage. Man lærer noget forskelligt af begge roller: Som giver lærer man bl.a. at bruge sine hænder godt og give sin opmærksomhed til et andet menneske – og som modtager lærer man bl.a. at modtage venlighed (som ikke altid er så nemt, som man skulle tro) og slappe af. Der er lavet undersøgelser, som fortæller, at barn- til barn massage desuden kan forebygge mobning og stress, samt øge trivsel, selvværd, kropsbevidsthed og empati –
helt klart værdier, som jeg er glad for at være med til at øge 🙂

Kraft, Kreativitet, Krop, Undervisning

Tirsdag d. 25.2.2014 holdt jeg sammen med Marie-Louise Maegaard Kultursalon på Godsbanen i Århus. Overskriften var: Den levende og oplevende krop – i skabende processer, på scenen, og ude i verden.

Beskrivelse: I denne kultursalon sætter vi fokus på kroppen. To fysiske scenekunstnere har sat filosof og fysioterapeut Jens Olesen stævne til en snak og undren om oplevelsen og opfattelsen af kroppen – på scenen og i tiden.

For tiden bliver kroppen nemt opfattet som et objekt vi kan forme, skal træne, skal tage os af; men hvor er den levende krop henne: Den sansende, følende, erindrende, fornemmende krop? Og hvordan er kropsoplevelsen i scenekunsten? Hvordan er den for spillerne og for publikum?

Kultursalon

Hvad er krop? Fysik, sanser, følelser, kropsbevidsthed?
Hvad betyder det, hvordan vi opfatter kroppen? Hvad betyder det for mødet mellem scenekunstner
og publikum – og for mødet mellem mennesker generelt ?
Hvordan bliver publikums kroppe påvirkede af kroppene på scenen?

Jens Olesen fortæller bl.a. om kropsfænomenologi og spejlneuroner og de to fysiske skuespillere og kropsbehandlere, Tiia Kotkas og Marie Louise Maegaard, deler deres erfaringer med kroppen i skabende processer og på scenen. Undervejs inviteres publikum til at deltage i debatten og til enkle sanseøvelser.

KulturSalon arrangeres i samarbejde med Aarhus Scenekunstcenter, Teater Katapult, Move’n Act, FO-Aarhus og Godsbanen.

Krop, Undervisning

bh_massage_7-1024x768

For flere år siden – allerede inden mindfullness for børn blev en hit – begyndte jeg at beskæftige mig børnenes ro, kropslighed og fordybelse. Det var tydeligt for mig at mærke – både som mor og som skuespiller og underviser – at nutidens børn nemt bliver overstimulerede, og at de ikke bliver støttet i at søge ro og fordybelse.

At mærke sin krop – og dermed sig selv – er efter min mening en forudsætning for at udvikle sig til et empatisk og selvstændigt menneske. I vores kultur bliver kroppen ofte set som noget, vi skal træne (for at holde os sunde) og som vi konkurrerer med (sport). I yoga og massage får børnene en mulighed for at mærke deres krop indefra – uden konkurrence, i en atmosfære af accept og leg. Og de får lov til at gøre noget godt for hinanden; tage sig af hinanden med hjælp af de enkle massager, de giver til hinanden.

Jeg har undervist i yoga og massage i aldersgruppen 3-16 år (i børnehaver, skoler, sfo´er). Næsten alle børn og teenagere (også “de vilde drenge”) udtrykker en begejstring for især massagen. Det er, som om at de får et frirum fra alt det de hele tiden skal – til at slappe af og bare at være … At være sig selv?

bh-massage-2-828x1024

bhmassage-889x1024