Kraft, Kreativitet, Krop

Jeg og Henrik Uldall i action. “Luften imellem os” havde premiere i 2013 og turnerer i 2014-15. (Læs mere på www.teaterastra.dk)

Forestillingen er resultat af min langvarige drøm om at lave en forestilling, som blander teater og argentinsk tango. Jeg er meget fascineret af tangoen – og i forestillingen er jeg i erfarne tangohænder af både tangodanseren Henrik Uldall og komponisten Asger von Daler.

“Luften imellem os” handler om et mellemlangt, moderne ægteskab på renden af en skilsmisse. Ligesom så mange danskere i virkeligheden, har hovedpersonerne det svært ved at nå hinanden og svært ved at mødes på en tilfredsstillende måde.

Argentinsk tango er ikke en showdans. Oprindeligt handler den om at mødes på dansegulvet og dele øjeblikket – om at nyde musikken og bevægelserne sammen. Det, som gør den argentinske tango speciel og får dansen til at føles godt, er noget, som efter min mening også gør et parforhold godt og specielt. Fx.:

  • Man vil noget sammen, man “leger” sammen.
  • Man er i kontakt til sit center og holder sin egen balance. Ud fra sit center møder man den anden(s center).
  • Man er åben over for impulser fra den anden og reagerer konstruktivt på dem.

DSC_0473

Kraft, Krop

Jeg er af den overbevisning, at vi er skabte til at bevæge os meget. At sidde længe er ikke sundt for os.

Jeg har erfaret, at forskellig slags bevægelse påvirker min sindstilstand på forskelligt måde. Men fælles for mine yndlings-bevægelsesformer er, at de hjælper mig alle sammen til at skabe kontakt til kernen (= core = centrering), slappe af fra psykisk belastning og mærke mig selv/min krop. Og så bliver jeg glad af at dyrke dem!

photo Freya

Jeg har i forskellige perioder af mit liv været meget glad for at dyrke følgende – og har lært en del via det:

Afrikansk dans
Jordforbindelse, lethed, bevæglihed i lænden og rygsøjlen, glæde…

Flamenco
Stolthed, sensualitet, styrke, koordination, præcision, rytme, udtryk, jorforbindelse…

images

Svømning
At hengive sig til – og blive båret af – vandet…

Argentinsk tango
At samarbejde, at lytte til den anden, at være centreret, at give tilbage, at lege og nyde hinanden, tillid, musikalitet…

tango4

Ashtanga yoga
Dybt åndenræt som hjælper mig til at udføre de vildeste stillinger, styrke, smidighed, balance, åndelighed…

Tantra yoga, Hatha yoga, Vinyasa yoga
Koncentration, flow, smidighed, indre ro og styrke…

images-1

Løb
At være ét med naturen, at være med i hvert et skridt (i stedet for at være “på vej” mod et eller andet), at give slip på tanker…

Lange gåture
Lytte til tanker og impulser, mærke (og være ét med) omgivelserne/årstiderne/vejret, fornemmelse af at have tid nok…

Pilates
Styrke af  musklerne rundt om rygsøjlen og maven, balance…

Teaterøvelser
You name it!

Kreativitet, Krop

hjerne

Jeg arbejder for mere respekt og forståelse for kroppens intelligens. Der er så meget fokus på det rationelle i vores samfund. Der er intet galt med den venstre hjernedels kvaliteter – bare der også er fokus på kreativitet, kropslighed, sanselighed og andre højre hjernedels egenskaber. Balance imellem disse komplementerende kvaliteter vil, efter min overbevisning, på længere sigt gavne hele samfundet.

Herunder et overblik af de to hjernedelers funktioner.
 (Kilde: Herald Sun)

Venstre hjernehalvdels FUNKTIONER

Bruger logik, 
detaljeorienteret
, fakta styrer
, ord og sprog
, nutid og fortid
, matematik og forskning
, kan forstå
, ved
, anerkender, orden/mønster opfattelse, kender tings navn, realitets baseret
, laver strategier
, praktisk
, sikker

Højre hjernehalvdels FUNKTIONER

Bruger følelser
, “store overblik” orienteret
, fantasien styrer
, symboler og billeder, nutid og fremtid
, filosofi og religion
, kan “fange det” (F.eks. meningen)
, tror
, er taknemmelig, rumlig opfattelse
, kender tings funktion, fantasi baseret
, kan forestille sig muligheder, impulsiv
, tager chancer.

Hernede et link til en spændende fortælling af en amerikansk hjerneforsker, som oplevede hvordan de to hjernehalvdele fungerer/ikke fungerer, da hun fil en blødning i hjernen:

Krop

feet-closeup-300x225

Jordforbindelse er udgangspunktet til så meget andet godt – både på scenen og i livet generelt. Uden jordforbindelse flyder det hele og man mister sig selv. Selv har jeg haft en tendens til at blive meget følelsesstyret, men en god jordforbindelse kan balancere på hvordan jeg tackler følelserne. Har jeg jordbforbindelse, kommer jeg ikke “ud af mig selv”, men kan stå selv, trods følelserne.

Hvad er jordforbindelse? Kropsligt er det, at man mærker sine fødder, sin vægt og jorden, som man står på. Man er “plantet” til jorden og mærker tyngdekraften. Man lader jorden bære én – man overgiver sig til den. På den psykologiske plan handler det måske om tilliden til verden: Man tør blive støttet af jorden. Man stoler på, at man bliver båret.

Flamenco-shoes

Som en modvægt til jordforbindelse, forestiller vi ofte i danse- og fysiske teaterverden at der går et snor op fra toppen af hovedet. Snoren holder én oppe. Rygsøjlen hænger fra kraniet, som hænger fra snoren. Og samtidigt mærker man tyngden i fødderne og jorden under sine fødder: De to retninger er der altid på én gang: Retningen op og retningen ned. Selv kan man hvile der i midten 🙂