Kraft, Krop

Centrering

Centrering er en fysisk og mental fornemmelse og tilstand. Er man centreret, har man det godt: Man hviler i sig selv – både fysisk, følelsesmæssigt og mentalt. Man leder ikke efter lykke udenfor én selv – man har det faktisk godt inde i én selv. (What a relief! 🙂 ) Centrering betyder, at man er i stand til at være autentisk, til stede i dig selv.

Mange morgener kan jeg begynde stresse lidt, fordi jeg begynder at tænke på alt det, jeg skal og vil i løbet af dagen. Jeg kan forsvinde i det der tankestrøm. Men når jeg så sætter mig ned i en meditationsstilling, tager det ikke lang tid, før jeg er centreret – og tankerne og følelserne begynder at falde på plads.

Rigtig mange af de traditionelle østlige træningsforme hjælper én til at blive/være centreret: Taj chi, aikido, qi kong… Yogaen gør det også – i hvert fald for mig. Og her, tango:

DSC_0123

Naturfolkene virker altid centrerede. Måske er det, fordi man i de gamle traditioner respekterer og nærer balancen på mange niveauer: Balancen i kroppen, i sindet, med naturen. Balancen imellem arbejde og hvil. Balancen imellem menneskerne i stammen.

Det er nemmere at hvile i sig selv, når der er harmoni omkring én. Men ens centrering bliver “testet” i de svære situationer: Kan man bevare roen midt i en stressende situation? Det kan man – det kræver bare at man har lært det, og det kræver øvelse.

Centrering er også en måde at samle energien på, så man kan kanalisere den ud i den aktivitet, man ønsker sig. Jeg centrerer mig altid inden jeg skal undervise. Hvordan gør jeg det? Fx. ved at sidde stille, mærke efter hvordan jeg har det, samle tankerne og fokusere på det jeg ønsker, skal ske.

Jeg centrerer mig selvfølgelig også inden jeg skal  spille skuespil – eller synge, ligesom på billedet nedenunder. At synge kan også være centrerende i sig selv 🙂

Rakkauden siirtolainen 2014

Kraft, Krop, Undervisning

Et par gange, når jeg har underviser børneyoga på en skole, har en lærer sagt, at det kunne de også selv gøre (undervise i børneyoga). Det virker jo ikke svært eller mystisk, det jeg gør.

bh_massage_7-1024x768

Og det er rigtigt, at mange børneyogastillinger er ret enkle.

Men det, disse lærere måske ikke lægger mærke til, er det som det hele drejer sig om: Tilstedeværelse og ro i min egen krop – som viser vejen for børnene at finde ro i dem selv.

Jeg er sikker på at nogle folkeskolelærere kan undervise i yoga og massage – hvem ved, måske endda bedre end mig?

Men jeg tror ikke på, at der findes særlig mange klasselærere, som har brugt år efter år på at danse, meditere, improvisere, spille fysisk teater, dyrke yoga… – ting, som har lært mig at mærke kroppen, og mærke med kroppen.

tiiahieroo

Det, jeg kan, kan jeg, fordi jeg har gjort det i tusindvis af timer i mange, mange år. Det er derfor, at jeg ved at lægge min hånd på et uroligt barn, kan få ham til at falde til ro. Min krop kommunikerer med barnets krop – og barnet kan mærke min ro. Det er næsten som om, at vores celler kommunikerer, og lige pludselig kan hans celler finde ud af at blive rolige, når mine celler først viser vejen 🙂

Det eksistentielle, Kraft, Kreativitet, Krop

Forleden fik jeg til stemmetræning igen lov til at bevidne noget, som jeg kalder for det sunde vanvid: En befrielse af energier/følelser, som har siddet i klemme – men som nu finder et fysisk udtryk, som er helende, frem for ødelæggende.

En kollegas stemme lød så hæs og sårbar, at hun mindede mig om en gammel heks! Stemmen var ikke pæn eller ren – og det var i orden. Det var en ægte stemme – opstået her og nu – som kom ud af hendes krop og mund, og helede hende indefra (tror jeg).

Jeg blev rørt over, at der stadig findes plads til at udforske, være ikke-perfekt, grim, sårbar, ufærdig, søgende – i dette samfund, som sådan ser op til den perfekte overflade.

38a7b5cfc6b2ef0132e174e9b1a4244c

 

Det sunde vanvid opstår, når man får lov til at lege med kunstnerisk udtryk i en tryg ramme. Når man ikke skal prestere – men udforske og udtrykke det, som er/opstår. Når man ikke skal lyde eller se ud på en bestemt måde – så opstår der autentiske, helende øjeblikke.

Juan_MoneoAlle har vi alt/alle arketyper i os. Hvis vi kan komme i kontakt med dem, kan vi alle sammen lyde og se ud som: Hekse, trolde, soldater, feer, dronninger, konger, helte, børn, babyer, oldinger, ludere, engle, fugle, løver, elefanter, delfiner, aber, tornadoer….

Det kan være så sjovt (og helende) at arbejde med skuespil, krop og stemme! For i den verden er tilladt at være alt muligt –  ikke kun “normal”!

Jeg ville sådan ønske, at alle havde mulighed for at være legende – og lidt crazy – hele livet igennem! At lege med forskellige kunstnerieke udtryk kan være så befriende, at man slet ikke behøver lykkepiller, alkohol, stoffer – eller hvad det end er, man dulmer sine følelser med.

(Man skulle da også tro, at det var en fordel for samfundet, at lære børnene befri spændinger via kunstnerisk udtryk… Men det har de danske politikere ikke forstået endnu, når man kigger på niveauet/fraværet af kunst-undervisning i skoler.)

1327329212

PS. Jeg har valgt flamenco-fotos til denne side, fordi flamencoen udtrykker for mig en meget livebekræftende “vanvid” 🙂

Det eksistentielle, Kreativitet, Krop

Træthed og forkølelse får mig til at ligge på sofaen – og lave ingenting. Hovedet er fyldt med tanker om hvad jeg burde og skulle tage mig af – men jeg orker ikke. Jeg er træt efter mange lange arbejdsdage, både fysisk og mentalt.

Jeg ligger dér, og giver til sidst efter. Jeg beslutter mig for at slappe af i stedet for at være praktisk. Så kommer der pludselig overskud igen – og lysten vender tilbage. Lysten til livet – og lysten til at skrive. Så jeg sætter mig op og skriver om hvor vigtigt det er, at der er tid til at lave ingenting (eller det, man nu har lyst til).

Tiia dagdrømmer

Det er vist efterhånden en kendt sag, at kreativiteten (og sjælen) næres af pauser og dagdrømme. Selvfølgelig næres de også af aktion, inspirerende møder, nye oplevelser… men for at kunne fordøje alt det, man oplever – og for at kunne skabe noget nyt ud af ens oplevelser – skal der være tid til, at tingene falder på plads og man mærker efter. I hvert fald for mig.

Vi er alle sammen skruet sammen på hver vores måde. Jeg er åbenbart sådan én, som har brug for masser af tid til at ”lave ingenting” for at kunne have det godt.

At ”lave ingenting” betyder for mig, at der ikke er noget, som haster eller presser på. At der er luft i kalenderen. At jeg kan følge mine impulser, lyster, tanker, ønsker.

Når jeg lader op/laver ingenting, tager jeg nogle gange en middagslur. Andre gange ser jeg fjernsyn. Én af de bedste ”ingenting” er at gå en tur. Det kan være i byen eller ude i naturen, helst alene. Så kan jeg gå i det tempo, som passer mig lige den dag – og lade tankerne flyde.

Nogle gange er det skønt at rydde op derhjemme, uden at man egentlig “skal”. Eller sidde ude i haven med en kop kaffe. Eller bladre i blade eller bøger. Det er så godt for sjælen, at lave noget, som ikke har et fornuftigt (for)mål eller bestemt tidsplan.

riippukeinu

Nu slukker jeg for computeren. Sweet daydreams, my friend!