Det eksistentielle, Krop

Det er blevet efterår, både når jeg kigger i kalenderen (det er starten af september), når jeg kigger ud af vinduet (træerne bugner af æbler) – og når jeg ser mig selv i spejlet.

Jeg er 48 år, mine børn er næsten flyttet hjemmefra, og jeg kan mærke at overgangsalderen er lige så stille gået i gang. I mit liv er jeg nået til efteråret. Jeg accepterer det, nyder det – og det gør mig vemodig.

Jeg er ikke længere den (samme) lækre kvinde, jeg plejede at være. Jeg er ikke længere ung, energisk og passioneret – som jeg plejede at være.  Jeg brænder ikke for ting på samme måde som før. Mænd kigger ikke på mig på samme måde som før… (jeg kigger heller ikke på dem…) Og: Mit ansigt er blevet lidt slap og min hals er blevet rynket.

At gå fra en årstid til en anden kræver tilpasning. Kroppen skal tilpasse sig – og det skal sindet i den grad også. Værst er det for forfængeligheden. Den er faktisk såret! “Rynker og slap hud!” råber den. “Hvor kom de fra??”

Men ærlig talt, i mit livs efterår er duftene dybe og stærke, og farverne smukke. Jeg er taknemmelig for det levede liv – samtidig med at være vemodig over, at en livsfase (“børnefamilie”) er ved at være slut.

Jeg er glad, lettet og stolt over, at mine børn er ved at være selvstændige, voksne mennesker. Godt gået, Tiia (og Kåre)! Jeg er stolt over det, jeg har nået i mit arbejdsliv (godt kæmpet, Tiia!). Jeg er glad for mit ægteskab og mine venner.

Jeg glæder mig til min nye, modne efterårs-fase, som jeg forbinder med erfaring og overskud – masser af æbler 🙂

Jeg tænker, at overgange bliver til egentlige kriser kun, hvis man ikke accepterer dem.  Lige nu har jeg ikke noget i mit liv, som jeg ikke kan acceptere…

… bortset fra lige den slappe hud – og rynker… 😉

Det eksistentielle, Kraft, Krop

At så mange stadig føler sig så pressede under nogle usunde, anormale kropsidealer – det har jeg så svært ved at forstå! At folk piner sig selv med slankekurer og fitnesscentre, og skammer sig over deres kroppe – uden at finde tilfredshed, accept eller glæde for at være i live… Jeg fatter det ikke!

Jeg  interesserer mig for kroppen og arbejder med kroppen. Jeg tænker, at jeg ved lidt om hvad kroppen er for noget… Men gang på gang oplever jeg, at min opfattelse af kroppen er ret anderledes end de flestes – og jeg undrer mig.

Jeg undrer mig over, at så mange folk stadig bliver styret af “mediernes” kropsidealer, som de synes de skal leve op til. At slankekurer stadig sælger så godt – år efter år – selvom vi ved at de ikke virker (kun en ændring af livsstil virker, og det er noget sværere end en kortvarig slankekur). At folk åbenbart har så svært ved at acceptere sig selv som de er – og at mange lige frem hader deres kroppe!

Hvorfor kigger vi på os selv udefra – med kritiske øjne?

Hvorfor ikke lære at acceptere sig selv med alle de “fejl” man har? Hvorfor ikke smile til sit spejlbillede og se det smukke? Smile til sin partner/veninde/sit barn, og sige noget pænt til dem? Nyde livet? Nyde kropsligheden. Give knus, ligge i solen, bevæge sig med glæde. Sove, spise, elske. Smile en masse, tillade en masse (menneskelighed), tilgive en masse.

Hvornår går det op for folk, at lykken ikke er afhængig af en flad mave og baller af stål?

Det eksistentielle, Kraft, Kreativitet, Krop

En følelse af at være tung – at give slip – at falde – og derigennem at blive lettere.

dsc5461

Bladerne falder ned fra træerne. Før de falder på jorden, får de sig en dans i luften – båret af vinden. (Det ville de ikke have oplevet, hvis de i al evighed havde holdt fast i grenene.) At give sig selv lov til at falde – mentalt eller fysisk – er at give sig selv lov til forandring.

Man falder i søvn. Man falder i armene af en ven. På engelsk faller man “in love”.

Der skal meget tillid til for at turde falde. Hvornår har du sidst givet dig selv lov?

Efteråret kan være et godt tidspunkt at øve sig. Man kan fx. give efter til trætheden og tage sig en lur. Eller man kan lade regnen skylde én ren fra mental kaos: At falde i armene af regnen og modtage dens velsignelse.

Ikke at falde sammen –  men at give slip og (blive overrasket over at) modtage støtte.

ps. Som du sikkert har oplevet, så falder tankerne også på plads og de gode ideer opstår, når man slipper kontrollen og falder lidt til ro…

savasana

 

 

Det eksistentielle, Kraft, Krop

Tiia_webDet er mig en glæde at dele ud af det, som jeg har lært i løbet af mit liv med yoga, teater, dans, meditation og massage.

Det vigtigste, jeg har lært er nok… at man ikke behøver at være perfekt – for at være “perfekt”.

Jeg tror på, at du allerede er perfekt – som du er! Du er god nok – her og nu, med den krop og det sind du har. Med dine livserfaringer, skavanker og styrker.

Mød op til mine yogatimer, workshops og massage – som du er! Giv slip på spændinger, mærk din krop, kraft og grænser. Kom i kontakt med ro, glæde og kreativitet. Besøg min og Hanna Permins hjemmeside Yoga med vinger og følg os på facebook (Yoga med vinger, Valby).

Jeg håber på at se dig til yoga!
Kærlig hilsen, Tiia 🙂