Bogen “Livskraft”

Min inspirationsbog “Livskraft” udkom i januar 2023.

Bogen var undervejs i flere år. Det hele startede med, at jeg følte mig frustreret over, at jeg synes at jeg vidste så meget – men det, jeg vidste noget om, var noget kropsligt, fornemmet, ordløst. Så jeg begyndte at skrive om mine oplevelser med krop, skuespil, yoga, meditation, kreativitet, bevidsthed – ting, jeg har arbejdet med.

Jeg troede, at det skulle være en blog, men det blev til en bog. Og jeg glæder mig til at dele den med dig 🙂

Du kan købe bogen fra yogastudiet (www.yogamedvinger.dk) inden /efter en yogatime. Pris: 349 kr. Det er en hardcover bog med 192 sider og farvebilleder.

Du kan også bestille den fra mig ved at overføre 369 kr. (bog + forsendelse til Dk) til MobilePay 50 71 91 40 og sende mig en mail med din postadresse til: tiia@kotkas.dk (eller med kontaktformular nedenunder).

Bogen kan også bestilles til din boghandel eller via Saxo (også som e-bog). Eller spørg efter den på biblioteket og få dem til at bestille bogen, hvis ikke de har den endnu. Tak 🙂

Begsidetekst:

Tiia Kotkas er en dansk-finsk scenekunstner, som de sidste mange år også har været underviser i yoga og meditation.

I denne bog samler hun sine sprogligt fine og præcise iagttagelser om det at være menneske i en tid, hvor vi ofte er tynget af krav og angst for ikke at slå til. Bogens afsnit er ordnet i temaer, så du nemt kan dykke ned i dét, som optager dig mest.

Det er ikke nogen almindelig selvhjælpsbog. Den lover dig ikke, at noget kan fikses – eller at der er én måde at gøre tingene på. Den inviterer dig indenfor i et modent og varmt univers, som er dybt forankret i den visdom, som naturen og kroppen tilbyder os.

I Livskraft bliver du inspireret til at dykke ned i din egen krop og bevidsthed og finde dén sjælero, glæde, taknemmelighed og handlekraft, som du allerede bærer i dig.

Kontakt