Det eksistentielle, Kraft

Umiddelbart ligner de hindandes modsætninger – styrke og sårbarhed. Men jeg oplever at de er to sider af det samme: At være et autentisk, følende, tænkende menneske.

Sårbare mennesker mærker livet. De tør at mærke livet. De tør at blive rørt. De er ikke blevet hårde og kyniske – de bliver ved med at være “åbne”: modtagelige for indtryk, impulser og intuition. De ved, at de ikke ved alt. De er ikke så bange for at blive såret, at de hele tiden skal være i forsvar.

Stærke mennesker er kun rigtig stærke i mine øjne, hvis de samtidigt har en evne til at mærke efter. Mærke efter, hvordan de selv har det, hvordan andre omkring dem har det, hvad stemningen er, hvordan det, de gør, påvirker andre…

Stærke mennesker tager ansvar. “Hvis man er rigtig stærk, skal man også være rigtig sød”, siger selveste Pippi Langstrømpe 🙂

Styrke har noget at gøre med at stå på sine fødder (være grounded), at stå i sig selv (være centreret), at vide hvem man er og hvad man vil – og at handle ud fra disse. Ægte styrke er, at genkende og acceptere sin sårbarhed. At lytte til visdommen fra sin sårbarhed, men ikke lade den styre ens liv.

At rumme sin sårbarhed, men ikke blive slået ned af den. At skabe fred med, at man “kun” er et menneske, som skal dø en dag. At ydmygt gøre hvad man kan, for at gøre verden til et bedre sted – for sig selv, for sine nærmeste og for kommende generationer.