Kraft, Krop

Centrering

Centrering er en fysisk og mental fornemmelse og tilstand. Er man centreret, har man det godt: Man hviler i sig selv – både fysisk, følelsesmæssigt og mentalt. Man leder ikke efter lykke udenfor én selv – man har det faktisk godt inde i én selv. (What a relief! 🙂 ) Centrering betyder, at man er i stand til at være autentisk, til stede i dig selv.

Mange morgener kan jeg begynde stresse lidt, fordi jeg begynder at tænke på alt det, jeg skal og vil i løbet af dagen. Jeg kan forsvinde i det der tankestrøm. Men når jeg så sætter mig ned i en meditationsstilling, tager det ikke lang tid, før jeg er centreret – og tankerne og følelserne begynder at falde på plads.

Rigtig mange af de traditionelle østlige træningsforme hjælper én til at blive/være centreret: Taj chi, aikido, qi kong… Yogaen gør det også – i hvert fald for mig. Og her, tango:

DSC_0123

Naturfolkene virker altid centrerede. Måske er det, fordi man i de gamle traditioner respekterer og nærer balancen på mange niveauer: Balancen i kroppen, i sindet, med naturen. Balancen imellem arbejde og hvil. Balancen imellem menneskerne i stammen.

Det er nemmere at hvile i sig selv, når der er harmoni omkring én. Men ens centrering bliver “testet” i de svære situationer: Kan man bevare roen midt i en stressende situation? Det kan man – det kræver bare at man har lært det, og det kræver øvelse.

Centrering er også en måde at samle energien på, så man kan kanalisere den ud i den aktivitet, man ønsker sig. Jeg centrerer mig altid inden jeg skal undervise. Hvordan gør jeg det? Fx. ved at sidde stille, mærke efter hvordan jeg har det, samle tankerne og fokusere på det jeg ønsker, skal ske.

Jeg centrerer mig selvfølgelig også inden jeg skal  spille skuespil – eller synge, ligesom på billedet nedenunder. At synge kan også være centrerende i sig selv 🙂

Rakkauden siirtolainen 2014

Kraft, Krop, Undervisning

Et par gange, når jeg har underviser børneyoga på en skole, har en lærer sagt, at det kunne de også selv gøre (undervise i børneyoga). Det virker jo ikke svært eller mystisk, det jeg gør.

bh_massage_7-1024x768

Og det er rigtigt, at mange børneyogastillinger er ret enkle.

Men det, disse lærere måske ikke lægger mærke til, er det som det hele drejer sig om: Tilstedeværelse og ro i min egen krop – som viser vejen for børnene at finde ro i dem selv.

Jeg er sikker på at nogle folkeskolelærere kan undervise i yoga og massage – hvem ved, måske endda bedre end mig?

Men jeg tror ikke på, at der findes særlig mange klasselærere, som har brugt år efter år på at danse, meditere, improvisere, spille fysisk teater, dyrke yoga… – ting, som har lært mig at mærke kroppen, og mærke med kroppen.

tiiahieroo

Det, jeg kan, kan jeg, fordi jeg har gjort det i tusindvis af timer i mange, mange år. Det er derfor, at jeg ved at lægge min hånd på et uroligt barn, kan få ham til at falde til ro. Min krop kommunikerer med barnets krop – og barnet kan mærke min ro. Det er næsten som om, at vores celler kommunikerer, og lige pludselig kan hans celler finde ud af at blive rolige, når mine celler først viser vejen 🙂