Kreativitet

Smukke detaljer er et tegn på overskud. Om der så er tale om billedkunst, scenekunst,(kunst)håndværk, musik, litteratur, indretning… så er det i detaljer, man ser, at nogen har fordybet sig, gjort sig umage.

pieni

Det kræver fordybelse at skabe kunst. Fordybelse er, at man har tid til at værne om detaljerne. De fleste dygtige kunstnere er nørder på deres eget område. Hvor dejligt for os andre at nyde frugter af deres nørderi!

Jo mere man fordyber sig i et fag eller emne, desto flere detaljer lægger man mærke til.
I hver en detalje åbner der sig en ny verden af muligheder for forbedring – som en nybegynder slet ikke kan overskue.

1 Ballet Dance

Der er en tendens i samfundet, at vi skal være hurtige og effektive. Men den tankegang går ikke med kunst – eller livskvalitet – synes jeg. For sjusk og travlhed betyder, at resultatet bliver… ligegyldigt: En gentagelse eller kopi – frem for noget smukt, unikt og hjerteåbnende.