Det eksistentielle, Kreativitet

Børn

”Børn er lige så intelligente som voksne, de har bare mindre livserfaring”. Jeg kan ikke huske, hvem har sagt det, men jeg er meget enig. Tiia Söpönen kopi

Børn er skønne. Børn er dejlige. Børn er eksemplariske i at være i nuet og i at reagere ægte, uden filter. Der var for nylig en fin artikel i Politiken om hvor meget mange af nutidens børn savner kontakt til deres forældre. Rørende læsning.

http://politiken.dk/debat/ECE2462042/det-er-chokerende-hvor-mange-boern-der-savner-kontakt-med-deres-foraeldre/

Ingen forældre er perfekte. Alle begår ”fejl”. Ingen kan være ”til stede” hvert øjeblik. Men ligesom forfatteren til artiklen, forstår jeg ikke helt, hvorfor så mange af os har det så svært med at være til stede sammen med vores børn.

Børn er fødte yogier.
Børn er født kreative.
Børn er fødte kunstnere.

Jeg har lært så meget af mine børn, og af andres børn. Jeg har lært, og stadig lærer om: Tilstedeværelse, åbenhed, nysgerrighed, hjertelighed, kropslighed, kærlighed. lapset ja kanit Jeg husker godt, hvor hårdt det til tider var at være mor til små børn!
Men jeg husker også, hvor meget kærlighed jeg fik af dem, hver dag. Ubetinget kærlighed. Og jeg skulle ikke andet end tage imod.

Krop, kraft og kreativitet… Kig på dine børn. Støt dem i at bevare kontakt til disse tre – og lær af dem. Det er en gave for dem – og for dig.

Det eksistentielle, Kraft

Vi mennesker spejler os i hinanden konstant. Konstant sender vi noget ud – intentioner, energier, tanker, følelser – og modtager respons til det, vi udstråler og giver (eller holder tilbage). Responsen fra andre – ordløs så vel som velformuleret og reflekteret – påvirker vores opførsel, hvad enten vi ønsker det eller ej. Vi kan ikke gøre os frie fra vores omgivelser.

Til tider føler jeg mig som ”en ensom ulv” (jeg er selvstændig). Det føles svært at bære på visioner, mål, succeser og fiaskoer alene på mine skuldre. (Jeg er godt klar over, at mange projektmedarbejdere og freelancere deler mit skæbne om ikke at have faste kollegaer, men det gør det ikke nemmere for mig…)

Det kræver bevidsthed og disciplin at gå sine egne veje. Og for at lykkes, kræver det, at man jævnligt opsøger ligesindede mennesker, hvis mål og visioner minder om éns. For så kan man blive bekræftet i, at man er på den rette vej – eller guidet tilbage til det rette kurs – hvad det end er for én.

surround yourself

For nylig deltog jeg i en skøn sang-workshop. I tre intense dage var jeg omgivet af andre nysgerrige, dygtige og hjertevarme sangere/kunstnere, i hvis selskab jeg uden besvær løftede min sang til et nyt niveau. Jeg mærkede tydeligt, hvor tydelig jeg kan blive, når jeg kan se mig selv i store, klare spejle 🙂

Man kan – ikke alene – udvikle sig alene. Man har brug for spejle omkring én for at finde ud af hvor man står og hvor man er på vej hen. Og for at se klart, skal man kigge i klare spejle, fremfor i ridsede og snavsede.