Det eksistentielle, Kraft, Kreativitet, Krop

trold”Det er svært for et kreativt menneske at kende sig selv, fordi det kreative selv er mere kompleks end det ikke-kreative selv”, påstår psykolog Scott Barry Kaufman i The Huffington Post. (Kaufman har i årevis studeret kreativitet på New York University.)

Jeg kan i den grad skrive under på udsagnet. Måske kan mennesker omkring mig se hvem jeg er – men selv bliver jeg jævnligt forvirret over kompleksiteten af de tanker, følelser, impulser, lyster og længsler, som snurrer rundt i mig. Så hvem er jeg egentlig?

Et vigtigt og eksistentielt spørgsmål.

I løbet af mit liv er jeg kommet til den opfattelse, at vi mennesker er rigtig mange ting på én gang. (Spørgsmålet bliver så, hvem man giver lov til at definere én selv…)

Måske er det, fordi jeg har boet i mange byer og mange lande, har været nødt til at have mange slags jobs, og har været kærester og venner med mange forskellige mennesker – men det er svært for mig at definere mig selv entydigt. Jeg synes derimod, at jeg er et rimeligt kompleks menneske.

Er jeg for eksempel sød? Ja, i visse situationer. Er jeg aggressiv? Ja, i andre situationer. Er jeg klog? Det afhænger vel af hvem man spørger. Er jeg barnlig? Ansvarsfuld? Gammel? Ung? Smuk? Grim? Rolig? Stærk? Ængstelig? Kærlig? Ja, ja, ja, ja, ja…

Mange skuespiller-studerende oplever i løbet af deres studier depressioner og identitetskriser. Som jeg ser det, kan man næsten ikke kan undgå det: Når man spiller skuespil, dykker man under andre menneskers (karakters) hud – i deres tanker og følelser. På den måde finder man i skuespilsarbejdet hele tiden nye sider eller nuancer af hvad det vil sige, at være et menneske. (Og man er nødt til at finde dem i én selv – fordi én selv er éns instrument.)

Tiia III kopiEt søgende, åbent og kreativt menneske vil måske aldrig finde ud af, hvem hun/han er. Og måske er det sådan det skal være! Måske er det meningen, at et kreativt menneske i sin søgen udvider andres forstøvede opfattelser af, hvad mennesket er…?

”Kreative mennesker er meget komplekse og har rodede hoveder”, siger psykologen Kaufman. Jeg kan kun give ham ret i det 🙂

Det eksistentielle, Kraft, Kreativitet, Krop

Nu har jeg efterhånden hørt flere af mine yogalærere bruge begrebet ”den indre krop” i deres undervisning. De har aldrig forklaret, hvad de mener med det, men jeg har efterfølgende tænkt en del på begrebet – og er blevet ret vild med det!

baile-flamenco6Og så kan jeg se, at alt det kropslige, som jeg er så betaget af, faktisk har med den indre krop at gøre: Sanser, følelser, fornemmelser, energier. Jeg elsker at bevæge mig og bruge min krop, fordi jeg derigennem kommer i kontakt med disse egenskaber, som efter min oplevelse peger på: Sjælen, kærnen – mig selv.

Store ord – men det giver stor mening for mig.

I samfundet er den beherskende opfattelse af kroppen en opfattelse af den ydre krop (selvfølgelig med en bevidsthed om, at vi har organer, knogler og lignende inde i kroppen). Vi tager afstand til os selv og behandler os selv som maskiner: Vi måler og vejer os selv ud fra nogle udefra kommende skønhedsidealer, og presser vores indre krop til at tie stille.

Jeg har altid følt en vis ubehag ved at blive vurderet udefra – hvad enten det er mine præstationer eller mit udseende (krop). Mange kvinder går til fitness-agtige ting (jeg ved ikke hvad de hedder nu om dage…i min ungdom hed det aerobik), hvor målet er at tabe sig, blive strammere og se godt ud. Når jeg bliver undervist af fitness-typer – som ser på kroppen som noget, som skal formes til at behage – får jeg det dårligt.

DancingKidJeg siger ikke, at man ikke skal dyrke fitness. Jeg siger bare, at der mangler en dimension i mange sportsgrene, som der kan findes i dansens/kunstens verden: Kontakt til den indre krop. For mig betyder det, at man har sin sjæl med i det, man laver. Det kan sagtens være sport eller fitness. Men jeg synes, at det er trist, at der er så mange mennesker, som tænker, at de ikke kan lide at bevæge sig – når jeg i virkeligheden tror på, at de bare savner en dybere kontakt imellem dem selv og bevægelserne.

At danse til – og blive ét med – dejlig musik, sammen med andre eller alene, at gå i bare tæer i vandkanten, at løbe i en grøn skov og høre fuglene synge, at udføre smukke yogastillinger og mærke sig selv indefra… der findes ikke noget bedre! Det er ren nydelse at bevæge sig, når man bruger alle sine sanser og dermed passer på sin indre krop