Kreativitet

artist_studioKaos ses ofte som noget negativt. Min erfaring er, at kaos er en vigtig komponent af kreativitet. Kaos er ikke kreativitet – men uden en vis mængde kaos, er der ikke plads til kreativitet. 

Jeg elsker skønhed og orden, og jeg bor i et område, hvor der er pænt og ordentligt. Mit hus er, ifølge mig, smukt indrettet og jeg nyder mit hjems og omgivelsernes æstetik i hverdagen. Nogle gange bliver det dog for pænt!! Så får jeg lyst til at skrige, hoppe, danse og skabe mig. Og det gør jeg også! Og så synes mine børn jeg ligner en klovn og er barnlig – det heldige er, at jeg faktisk er en klovn 🙂 

BaconStudioDarker-thumb-468x287-20494For at kunne skabe, skal der være plads til det grimme, lige så vel som til det smukke. Der skal være – mental såvel som fysisk-  plads til fejl, forsøg og kaos. Kreativiteten trives ikke i det perfekte.

Gode rammer støtter derimod kreativiteten. Uden rammer bliver man sindssyg: Alt flyder og man har svært ved at færdiggøre ting og projekter. Måske kan man sige, at kreativitet er kaos i rammer? Hvis man vil skabe noget nyt, er det kunst, at definere rammerne rigtigt – og så give slip. Det øver jeg mig i stadig – begge dele – og især deres samspil.

Hvis du vil være skabende, men det er ikke helt lykkedes, som du ønsker, kan du måske med fordel kigge på disse to: Kaos og struktur/rammer. Er der balance i dem? Er der tid nok i dit liv, til at tankerne kan flyde, og at du kan følge din egen rytme? Er der for meget tid og for lidt struktur? Eller er dit liv så struktureret, at en mild kaos opleves som en katastrofe?

KarenBarbourStudioHvis man vil tage træng til at skabe alvorligt, betyder det – sjovt nok – at man skal strukturere sit liv! Man skal prioritere tid og plads til at rode, lave forsøg og fejle…

Kraft, Krop

citrusJeg er ikke helt ung længere (43 år) og det kan mærkes dagligt. Kroppen er ofte en smule stiv, øm og knirkende (mine knæ knirker når jeg går op og ned ad trappen!!). Men heldigvis hører jeg fra venner og kollegaer, at alt dette hører til det normale liv, når man er fyldt fyrre.

Jeg har ikke noget imod at blive ældre. Men jeg vil gerne blive ældre med elegance og høj livsenergi. Mit forbillede er denne amerikanske yogalærer på 93 år. Her i flamencokjole i Central Park:

mg_482r0Når man læser om sundhed rundt omkring, fokuseres der hovedsageligt på de fysiske ting, såsom mad og motion. Jeg føler ofte at der mangler en del vigtige aspekter omkring sundhed – for vi næres også af nære venner, kunst, musik, naturen, farver, drømme, kærlighed…

Men på en alder af 43 år vil jeg gerne indrømme at disse tre fysiske ting påvirker vores sundhed og energiniveau grundlæggende:

SØVN, MOTION og MAD.

Det er som om, at de er med til at sørge for, at vi kan bygge på videre – yde i og nyde vores liv. Sørger man ikke for nok søvn, motion og god slags mad, kan “motoren” (kroppen) ikke i længden køre uden problemer. Og så kommer kroppen i vejen for hvad man vil – i stedet for at være éns bedste ven og ledsager 🙂

Jeg skriver vist dette indlæg hovedsageligt for mig selv. Som en slags huskeseddel! 🙂     Og håber på, at jeg husker at passe på min gode – en smule slidte – krop med:
– nok søvn
– motion, som giver styrke, smidighed – og glæde
– mad i alle regnbuens farver

 

Det eksistentielle, Kraft, Kreativitet

colourbox1511440_1Da jeg var teenager, var jeg en virkelig pain in the ass i matematiktimerne. Hver gang vi skulle lave noget, spurgte jeg mine lærere hvad jeg skulle bruge det til. De to hyppigste svar jeg fik var, at jeg skulle bruge det til studenteksamen (dårligt svar) og at det udviklede min evne til at tænke logisk. Hmmm…

Omkring mig møder jeg hele tiden logisk tænkning, som er helt ulogisk for mig. Hvem siger at den logiske tænkning er logisk?  Logisk tænkning keder mig… der er for meget af det i vores samfund!

Logisk tænkning kan også kaldes lineære tænkning. Her er forklaringer på den lineære og den cirkulære forståelse (af biologen Maturana):

Lineær forståelse er en årsags-virknings tankegang, og den mest udbredte måde at anskue begivenheder på: Noget kommer først (årsag) og noget andet følger efter (virkning). Der er altså en tidsmæssig rækkefølge. Med denne tankegang følger også, at vi kan udpege hvem eller hvad der er skyld i en begivenhed.

Min egen (Tiias) logik er ofte anderledes fra den lineære tænkning. Den er kringlet og baseret på mine egne erfaringer, fornemmelser, tanker, intuition, følelser og ønsker – i en dejlig blanding, som er mig :). Den nærmer dig den cirkulære måde at tænke på:

I cirkulær forståelse kan en begivenhed være både årsag og virkning på samme tid. (Det kan sammenlignes med historien om, hvad der kom først – hønen eller ægget.)
 Begivenheder udspiller sig i komplekse mønstre af kommunikation, relationer og handlinger, samt gensidige forventninger og tolkninger af de forskellige motiver.

Jeg bliver altså ved med at stille spørgsmål til matematiklærere og andre, som jeg ikke forstår – og som påstår at deres logik er mere logisk end min.

images-2

Matematik og naturvidenskab er vigtige for verden – det kan jeg acceptere. Men det er kreativitet, kunst og kropsfornemmelser også. Værdsætter du dine umulige, anarkistiske, følsomme, rebelske og søgende sider? Eller stoler du på en logik som andre har defineret?