Det eksistentielle, Kraft

Nogle gange har jeg lyst til at læse noget opløftende, frem for at læse om alle verdens konflikter i avisen. Så går jeg hen til reolen og finder en bog, som ”kalder på mig”- og slår op tilfældigt. Det gjorde jeg i morges: Jeg tog Majbritte Ulrikkeholms bog ”Det magiske rum” med mig til morgenmaden. Jeg slog op, og det blev til en kapitel, som handlede om vigtigheden af at vælge hvilke slags lyde og billeder man omgiver sig med. Jeg var meget enig i det, jeg læste.

12214

Om formiddagen skulle til et møde. Mens jeg ventede, sad jeg og bladrede i en gratis avis, som lå på bordet. Egentlig havde jeg ikke lyst til at kigge i den, men en venlig dame havde sagt til mig, at jeg kunne sidde dér og bladre i avisen – så det gjorde jeg, sådan lidt automatisk. Og glemte dermed helt at vælge, hvilken slags tekst jeg ville omgive mig med 🙂

Jeg blev suget ind i nogle grimme, ubehagelige nyheder. Suget, siger jeg, fordi jeg ikke kunne lade være med at læse. Jeg fik det dårligt af at læse nyhederne om menneskernes ondskabsfulde handlinger, men jeg fortsat – indtil jeg heldigvis forstod at lade være og lagde avisen tilbage på bordet.

Så gik jeg ind til mit aftalte møde.  Jeg skulle koncentrere mig meget i at lytte til hvad der blev sagt, og til selv at sige noget fornuftigt, men det gik. Jeg var lidt utilpas, men skubbede det til side. Det var først da jeg cyklede videre fra mødet, at jeg lagde mærke til, at jeg egentlig havde opført mig lidt aggressivt, og at jeg følte en slags kvalme i kroppen. Så sat jeg mig ned og træk vejret dybt…og nu sidder jeg her og skriver om det, jeg oplevede.

Når man er et sensitivt menneske – og når man oven i købet bevidst arbejder med at holde sine sanser åbne, ligesom jeg og mange andre kunstnere og behandlere gør – sker der nogle gange ”energi-ulykker”, ligesom den, jeg lige har beskrevet. Det, som skete, var, at jeg var et helt andet sted mentalt/følelsesmæssigt/energetisk, end den avis, jeg læste. Jeg havde haft en rolig morgen med meditation, læsning af ”Det magiske rum”, kiggen på fugle i min have… ting, som åbner én. Men samtidigt havde jeg sovet alt for lidt, så jeg var ikke på min stærkeste. Jeg var åben og lidt sårbar – og slet ikke forberedt til at møde verdens grusomheder. Derfor gik de dårlige nyheder direkte ind – og rystede mig ud af min balance.

De mange gange, som jeg har været på kurser og uddannelser, som beskæftiger sig med at åbne og udvide ens sanser og bevidsthed (massage, meditation, mindfulness, butoh…), har de gode undervisere altid mindet os om vigtigheden af at ”lukke af”, før man bevæger sig ud i verden igen. For én ting er at være åben og sensitiv i en massagesituation eller i en improvisation med en god kollega – en anden ting er at møde junkies, alkoholikere, stressede, deprimerede og agressive folk på gaden og i bussen: Dér skal man ikke tage imod – men hellere passe på sig selv!

Nogle gange er man bare mere sårbar end andre gange. Hvis man er opmærksom på det, kan man beskytte sig selv på forskellige måder, når man skal ud i den nogle gange barske verden.

Det kan være en kunst, at bevare sin åbenhed og sensitivitet i denne – nogle gange hektiske og grusomme – verden. Men det kan godt lade sig gøre, tror jeg, med bevidsthed, øvelse, bevidsthed, øvelse, bevidsthed, øvelse… 🙂

Krop

I enhver tid og kultur findes der et hav af regler – både skrevne og uskrevne – om kroppen: Hvordan er en sund krop? Hvordan ser en pæn krop ud? Hvor meget krop viser man offentlig – hvad gør kvinder, hvad gør mænd, hvad gør børn? Hvad er normalt og unormalt?

Vi vokser alle sammen op i en eller anden kultur, og som børn tager vi vores kulturs regler til os som selvfølgeligheder. Det gælder kropskulturen, så vel som tanker og tro om livet – og det hele hænger efter min forståelse sammen. Selv er jeg vokset op i 70-tallet, lidt udenfor Helsinki, hvor der var store områder skov lige om hjørnet. Vi børn bevægede os meget i naturen og legede udenfor hele året. Vi var heldige til at mærke friheden af kroppen og samhørigheden med naturen. Og begge dele betyder stadig rigtig meget for mig.

kids

Men jeg ville slet ikke skrive denne blog, hvis ikke jeg oplevede, at vores kropskultur her i Norden generelt er lidt begrænsende. Noget af det har med klimaet at gøre. Jeg synes fx at det er synd at se de finske vuggestuebørn om vinteren: De er pakket ind i så mange lag tøj, at det er næsten umuligt for dem at bevæge sig. Og noget har måske med den lutherske religion at gøre: At alt det smukke, sensuelle og kropslige er syndefuldt. For ikke at glemme videnskabens tro om at hovedet er klogere end resten af kroppen. Lægger man klimaets, religions og videnskabs påvirkninger sammen, er der ikke så meget krop tilbage at elske, beundre, nyde eller lære af.

Da jeg blev teenager, opdagede jeg flere og flere regler om hvordan man ”burde” opføre sig – frem for at løbe rundt i skoverne. Det var som om at den vilde og frie Ronja eller Pippi i mig lige pludselig skulle kasseres – nu skulle det handle om at se flot ud for drengene og være slank nok – bare fordi det skal man – og være fit og moderigtig nok – for det skal man også. Men hvor forsvandt glæden ved kroppen og friheden i bevægelserne og tankerne?

Ronja_v_rskrik

Mange nutidens voksne er stive i kroppen, pga. for lidt bevægelse, for meget sidden ned – og måske også på grund af travle og stive tanker? Hvor er den umiddelbare begejstring henne? Hvad med glæde? Berøring? Sensualitet?
I teaters og dansens verden finder jeg stadig disse kvaliteter. Og i klovneriet. No wonder, at jeg elsker at være min klovnekarakter, Føline. Det er ligesom at være det frie barn i skoven igen.

Nogle kulturer er mere krops- og menneskevenlige end andre. Jeg så for nylig en dokumentar om nogle dejlige, runde kvinder i Brasilien. En europæisk journalist undrede sig over, hvordan disse, lidt overvægtige kvinder kunne være så tilfredse med sig selv. Hun spurgte dem, om det ikke generede dem, at de var overvægtige. Men de forstod ikke hendes spørgsmål.  Og så gik de en tur i byen sammen, kvinderne og journalisten. De tilfældelige mænd, de mødte på gaderne, råbte dejlige ting efter dem, såsom ”Hej smukke” eller ”Hej sexede”, og de svarede på samme måde tilbage. Hvorfor skulle de ikke være tilfredse, når alle smilede til dem og flirtede med hinanden – og solen skinnede…

Kraft, Kreativitet, Krop

Det er hot at meditere. Alle de kendte og de succesfulde gør det. Hvis ikke meditation, så i hvert fald mindfulness… Hvorfor gør man det? Hvad er meditation for noget og hvad nytter det?

“Meditation er en udøvelse af en mental teknik, der har til formål at nå ind til stilheden bag tankerne og ind i en dybere tilstand af ro eller udvidet bevidsthed.”

Nuuksio

Der er lavet et hav af videnskabelige undersøgelser om hvor godt det er for os at meditere. En halv times meditation er lige så forfriskende for hjernen som et par timers dyb søvn – man er bare mere bevidst end når man sover. Kroppen begynder også at reparere sig selv, tingene falder på plads, man får nye indsigter om sit liv – og om livet i det hele taget.

Jeg prøver at meditere hver dag. Ofte bare et kvarter, nogle gange længere. Jeg kommer også i meditationen i kontakt med hvad der foregår i mig lige nu (af følelser, fornemmelser, tanker, idéer, lyster…). Og det er et godt udgangspunkt for alt – at begynde at ane hvad man selv indeholder :).

Jeg blev introduceret til meditation i min teaterskole for over tyve år siden. Det var en overvældende oplevelse. I en periode lavede vi Oshos (en indisk lærer/mester) fysiske meditationer næsten hver morgen (kundalini-meditation, den dynamiske meditation og én til). Det var ret voldsomt: Disse meditationer har til formål at vække en masse energier og følelser. Og når man er tyve år – og egentlig studerer teater frem for selvudvikling – ved man ikke altid, hvad man skal gøre med alle de energier, følelser og indsigter, man får fat i under sådanne meditationer…

Nu er jeg blevet ældre og mere erfaren. Jeg er taknemmelig for de åbnende oplevelser fra den gang (det var måske lidt ligesom at tage stoffer – bare uden stoffer), men foretrækker i dag nogle mildere metoder. Jeg har sidenhen lært en række roligere, siddende meditationer, som jeg er glad for.

sand

Sådan som jeg forstår meditation, så er det en tilstand, frem for en teknik. Man bruger teknikken til at komme derhen: Til en tilstand af enhed, glæde og ro, som er ubeskriveligt behageligt! Og det er dejligt at vide, at man altid har adgang til denne ro -uanset hvor man er og hvordan ens situation ser ud.

Jeg oplever, at når jeg har det godt, er jeg i kontakt med det meditative, selv når jeg laver alt muligt andet, såsom at køre bil, handle, vaske op, lege med børn etc. Og det er i den grad sådan jeg har det, når jeg bruger min kreativitet og fx. skriver, synger, danser, improviserer, underviser…når der er flow.

Jeg tror, at det som sker i disse vågne, “meditative øjeblikke” er, at mit system (krop) er i balance; åben og jordbundet på én gang. Og jeg tror, at det er sådan, vi har det som børn, indtil vi lærer at tænke rationelt…

Kraft, Kreativitet

Kraft betyder for mig: Fysisk, psykisk, emotionel, spirituel styrke – og fleksibilitet. For styrke uden fleksibilitet giver stivhed – og et stift fysik, psyke, følelsesliv eller spiritualitet er efter min mening ikke noget at stræbe efter.

ana-forrest
Powerkvinden, yogalæreren Ana Forrest

Kraft er balance og vågenhed. Tilstedeværelse, jordforbindelse. Flow, autencitet, kreativitet. Mod.

Jeg har ofte oplevet situationer, hvor folk bliver bange for min kraft. Jeg har også selv været bange for den – for jeg forstod ikke kraften, som strømmede i og igennem min krop. Det har taget mig en del år at forstå og blive rigtig gode venner med min styrke. At stå på scenen har været meget lærerigt.

Men uden for scenen har det været sværere for mig at vide hvordan jeg skal forholde mig til min livlige, energifyldte krop og sind. Førhen gjorde jeg det, som jeg havde lært i min kultur (både Danmark og Finland): Gjorde mig mindre og undertrykte min kraft. Tilpassede mig – indtil jeg ikke kunne have det mere, og indtil jeg blev vred.

Der er så mange misforståelser omkring kraft i vores kultur. Mange tror fx. at mænd har mere kraft end kvinder (godt nok har de større muskelkapacitet, men det betyder kun mere fysisk styrke – ikke andet). Mange tror også, at mennesker med stærk udstråling er egoistiske – men kraft kan i den grad bruges til at gøre meget godt i verden: Powerfyldte mennesker har kontakt til deres vilje og handlekraft – og hvis der også er kontakt til hjertet, kan mirakler ske!

Et menneske uden kontakt til sin egen styrke opfører sig offer-agtigt og følger andre. Han/hun ved ikke hvad han selv vil eller står for, og søger accept fra andre, ved at være og gøre ligesom dem. Uh, jeg bliver smådeprimeret bare ved at skrive om det…

Man kan aktivere sin livskraft ved at bevæge sig, danse, meditere, lytte indad, lytte til og være sammen med inspirerende, powerfulde mennesker, finde kunst, som resonerer med ens power, være i og mærke naturen/naturens kraft, ride, synge, køre motorcykel, lytte til powerfyldt musik – og især ved at være modig og gøre det, du brænder for! Grrr!

lion-03