Det eksistentielle, Kraft, Kreativitet

images-3

For tiden lytter jeg til en klog mand via nettet (ikke ham på billedet. Han er der bare for at gøre os glade og inspirere os 🙂 ). Manden, jeg lytter til, taler om kærlighed, tilgivelse, sundhed i bred forstand – og mange andre livgivende størrelser. Hans budskab og måden han taler på resonerer i mig: Han sætter det i tale, som jeg har erfaret, undret over og længtes efter. Jeg inspireres af hans ord og føler mig stærkt i kontakt med mig selv når jeg lytter til ham.

Hvorfor bliver jeg ved med at lytte til lige præcis ham? Fordi der er en stor resonansflade imellem os. Han formår at tale til mange niveauer i mig på en gang, og det sker ikke så ofte!

Det er super spændende at begynde at kigge på, hvad man resonerer med; Hvad man tiltrækkes af eller hvad man selv tiltrækker i sit liv. Det, man resonerer med, ændrer sig selvfølgelig (forhåbentlig) med tiden, når man udvikler sig og når situationerne ændrer sig.

Hvilke mennesker eller menneskegrupper resonerer du med for tiden? Hvilken slags musik? Hvilke omgivelser? Hvilken slags kunst? Hvor føler du dig hjemme? Hvad inspireres du af? Og hvad fortæller alt dette om dig – og om dit potentiale? Måske peger det på, at det, du fascineres af udenfor dig selv også findes i dig?

snow mountainmontagne-prunotto

Her er en Wikipedias forklaring på resonans: “Resonans opstår, når et system udsættes for en påvirkning med en frekvens, som svarer til systemets egenfrekvens. Dermed sættes systemet i svingninger….der kan ophobes en stor energi i systemet, der kan medføre ekstreme udsving.” (Systemet forstår jeg her som mennesket med det hele: Krop, følelser, tanker og den spirituelle dimension.)

Billederne af de smukke bjerge er sat her på siden, fordi dem resonerer jeg også med. Hvad med dig? 🙂

Kreativitet, Krop

Min gamle butoh-lærer plejede at sige, at det er i pauserne, det vigtige og nye sker: At det er i pauserne at man virkelig lærer. I det seneste har jeg tænkt en del på vigtigheden af pauser.

Som så mange andre i vores tid, har jeg en tendens til at ville for meget og løbe for stærkt – og nogle gange i for mange retninger på én gang (selvom det jo er umuligt: Man kan kun bevæge sig til en retning ad gangen). I virkeligheden tror jeg på denne lille sætning, som stod på en yogi-te-pose: “Fast running doesn´t mean that you reach your goal faster”. Men hvis jeg ikke holder pauser, glemmer jeg visdommen fra te-posen.

Det er i pauserne, at man fordøjer og lader ting falde på plads. Det er i pauserne, at man sætter ting i perspektiv og løfter sig, forhåbentlig, til et fugle-perspektiv. For uden det, løber man bare rundt som en mus i en labyrint – men kommer ikke nødvendigvis nogle vegne.

Der er altid noget, som man lige skal ordne, hvis man er sat sammen som jeg er. Men nu er jeg endelig ved at komme til den erkendelse, at der altid vil være mere, som man lige skal ordne, og derfor er det nødvendigt at lære at sige stop en gang imellem. Jeg elsker ro og orden og følelse af overblik. Men da mit liv ofte virker mere kaotisk end overskueligt, er jeg begyndt at tænke, at det måske godt kan betale sig at holde pauser i stedet for at løbe rundt og ordne. Jeg vil lære at falde til ro midt i det kaotiske.

slapper afDette dejlige foto er vist fra Vietnam, hvor jeg en gang boede et halvt år. Vietnameserne var gode til at holde pauser. Det var en naturlig del af hverdagen, at man midt på dagen tog en lur, uanset hvor man var. Gik man ind i en forretning efter frokosttiden, var det ret sensynligt, at ekspedienterne lå på bordet og snorkede.

Hold pauser, venner! Nyd livet. Træk vejret. Få en power-nap. Elsk midt på dagen. Smil. Snork. Pust ud. Kom tilbage til dig selv. Ta´ dig af dig selv. Klap dig selv på skulderen og gør noget, som gør dig glad! Det fortjener du, hver dag.