Kreativitet

adelina_sotnikova.jpg.size.xxlarge.letterboxJeg kom tilfældeligt til at se kunstskøjteløb, nærmere sagt OL finalen for kvinder. Jeg kan godt blive fascineret af kunstskøjteløbernes smidighed, styrke og kunnen, samtidigt med at det er æstetisk at kigge på.

Da jeg åbnede fjernsynet, skulle en ung, russisk skøjteløber på isen. Adelina Sotnikova hed hun. Og så kunne jeg ikke få mine øjne væk fra hende, så smukt skøjtede hun! Hun var så poetisk og indlevende – og energisk, sjov, kæk, overraskende…hun var fantastisk! Hun strålede, og hun var i den grad til stede, så nærværende, at jeg fik tårer i øjnene derhjemme på min sofa.

Jeg så resten af finalen. Alle finalister var selvfølgelig meget dygtige, men det var kun den smukke Adelina, som fik mig til at græde. Og til sidst vandt hun guld – og så græd vi lidt mere, Adelina og jeg 🙂  For ikke at glemme hendes team af coaches, koreografer og hvad ved jeg. Hvilket mindede mig om, at der er ingen menneske, som kan opnå noget stort alene, uden støtte og hjælp fra andre…

Jeg har tænkt på, hvad det er, der gør en person så lysende fantastiske på scenen? Det bedste svar, jeg kan komme med er, at det er en blanding af mange ting på én gang: Teknisk kunnen, gode rammer, personlig energi/karisma, ydmyghed sammen med en power, åbenhed, musikalitet, indlevelse, energi fra publikum, støtte og samspil fra teamet/medspillerne, nydelse af nuet, glæde ved at optræde…

Nogle gange sker det, at alt går op i højere enhed…og så fæller man en tåre over, at en person minder os om at livet kan være så smukt! Tak til Adelina og hele hendes team.

65b09e3ab083d27712c17bb98b9dce07_crop_north1392928305000-Adelina-Sotnikova

Kraft, Kreativitet, Krop, Undervisning

Tirsdag d. 25.2.2014 holdt jeg sammen med Marie-Louise Maegaard Kultursalon på Godsbanen i Århus. Overskriften var: Den levende og oplevende krop – i skabende processer, på scenen, og ude i verden.

Beskrivelse: I denne kultursalon sætter vi fokus på kroppen. To fysiske scenekunstnere har sat filosof og fysioterapeut Jens Olesen stævne til en snak og undren om oplevelsen og opfattelsen af kroppen – på scenen og i tiden.

For tiden bliver kroppen nemt opfattet som et objekt vi kan forme, skal træne, skal tage os af; men hvor er den levende krop henne: Den sansende, følende, erindrende, fornemmende krop? Og hvordan er kropsoplevelsen i scenekunsten? Hvordan er den for spillerne og for publikum?

Kultursalon

Hvad er krop? Fysik, sanser, følelser, kropsbevidsthed?
Hvad betyder det, hvordan vi opfatter kroppen? Hvad betyder det for mødet mellem scenekunstner
og publikum – og for mødet mellem mennesker generelt ?
Hvordan bliver publikums kroppe påvirkede af kroppene på scenen?

Jens Olesen fortæller bl.a. om kropsfænomenologi og spejlneuroner og de to fysiske skuespillere og kropsbehandlere, Tiia Kotkas og Marie Louise Maegaard, deler deres erfaringer med kroppen i skabende processer og på scenen. Undervejs inviteres publikum til at deltage i debatten og til enkle sanseøvelser.

KulturSalon arrangeres i samarbejde med Aarhus Scenekunstcenter, Teater Katapult, Move’n Act, FO-Aarhus og Godsbanen.

Krop, Undervisning

bh_massage_7-1024x768

For flere år siden – allerede inden mindfullness for børn blev en hit – begyndte jeg at beskæftige mig børnenes ro, kropslighed og fordybelse. Det var tydeligt for mig at mærke – både som mor og som skuespiller og underviser – at nutidens børn nemt bliver overstimulerede, og at de ikke bliver støttet i at søge ro og fordybelse.

At mærke sin krop – og dermed sig selv – er efter min mening en forudsætning for at udvikle sig til et empatisk og selvstændigt menneske. I vores kultur bliver kroppen ofte set som noget, vi skal træne (for at holde os sunde) og som vi konkurrerer med (sport). I yoga og massage får børnene en mulighed for at mærke deres krop indefra – uden konkurrence, i en atmosfære af accept og leg. Og de får lov til at gøre noget godt for hinanden; tage sig af hinanden med hjælp af de enkle massager, de giver til hinanden.

Jeg har undervist i yoga og massage i aldersgruppen 3-16 år (i børnehaver, skoler, sfo´er). Næsten alle børn og teenagere (også “de vilde drenge”) udtrykker en begejstring for især massagen. Det er, som om at de får et frirum fra alt det de hele tiden skal – til at slappe af og bare at være … At være sig selv?

bh-massage-2-828x1024

bhmassage-889x1024