Kraft, Kreativitet

Hvorfor vælger man at stå på en scene? Hvorfor ønsker man at blive kigget på?

Som barn var jeg meget betaget af gamle amerikanske musicals med de smukke kvinder og mænd: De kunne synge og danse, de talte om kærlighed, de var lysende, der var plads til liv og store følelser. Jeg ønskede derfor at blive til skuespiller – nærmere sagt en filmstjerne fra 1940-tallet. Jeg ønskede at blive lige så smuk, dansende, lysende og elsket som dem.

10506772_1

Nu er jeg voksen, og selvom jeg ikke er blevet til filmsjerne med en glamourøs karriere, er jeg dog blevet til skuespiller: Jeg har danset og sunget på scenen, mærket og spillet store følelser, været smuk (og grim) og lysende på en scene.

Vi skuespillere vil elskes af vores publikum. Men vi vil også give kærlighed: Vi giver så meget af os (dem af os, som tør), og håber på at publikum tør tage imod det. Det er derfor vi står der, selvom det ikke alltid lykkedes.

Jeg ønsker at blive kigget på, så folk kan spejle sig i det, som de ser. Det interesserer mig ikke at blive omtalt som “dygtig” eller “talentfuld”. Det interesserer mig at ramme publikum med noget, som er større end mig eller dig. Livets mysterium, måske. Fælles kærlighed til livet, måske. Eller noget mere jordnært.

Tiia-Kotkas-i-Lyst-og-Længsel-300x265

Kreativitet

foeline_misundelse

Kreativitet er en stor overskrift. Hvordan beskriver man det? Jeg ved at jeg er kreativ – men hvad betyder det egentlig?

Kreativitet har noget med en legende indstilling at gøre. Legende, nysgerrig, tvivlende, åben, undersøgende. Man forventer ikke at der findes færdige svar – og hvis der gør, tror man ikke på dem. Man vil selv undersøge og finde sine svar – eller nye spørgsmål, som leder til endnu flere spørgsmål.

Jeg tror på, at alle mennesker har adgang til kreativitet (nogle mere and andre) – at det er en del af vores natur. Vi finder kreative løsninger til hverdagens store og små udfordringer. Børn er ofte mere kreative end voksne, men er det ikke bare, fordi mange voksne har lært at tænke stift? Man har lært at finde “rigtige” svar – men hvem bestemmer hvad der er rigtigt? Frygten for at fejle hæmmer kreativiteten, som har brug for en portion frihed at vokse i.

images-1

Kreativiteten forbindes ofte med kunsten – og de to har da meget med hinanden at gøre. Men måske findes der også kunst uden kreativitet – og kreativitet uden kunst:

Kan en kunstner ikke være så stivnet, at han/hun bare gentager sig selv? En kunstform kan også være stivnet… Er det nødvendigvis kreativt at spille klassisk musik i et symfoniorkester? Er det ikke mere et spørgsmål om at kunne sit håndværk / mestre sin instrument? Det samme gælder at spille teater. En skuespiller veninde kaldte det for “fabriksarbejde” at spille på den store scene aften eller aften…

Og: Man kan bruge kreative løsninger i mange hverdagens sysler og gøremål, men det gør disse ikke til kunst, vel? Man kan også sy og forme ler – det kan være kreativt – men hvornår bliver det til kunst? Et stort spørgsmål…