Kraft, Kreativitet, Krop

Kropsbevidsthed er en bevidsthed, som ikke hænger sammen med sproget (som er ”maskinen” for tankerne) – men med tilstedeværelsen. Man mærker kroppen og man mærker med kroppen. Man er bevidst fx om hvordan man sidder eller står, fornemmelser i kroppen (fx kulde, varme, tyngde, lethed), åndedrættet og sansninger fx via huden og berøring.

prøveKroppen er efter min opfattelse skuespillers primære værktøj. At spille skuespil kræver en åben, sansende krop – fri fra alt for mange begrænsninger og stivheder, fysiske så vel som mentale (hænger de ikke ofte sammen? I hvert fald påvirker fysiske øvelser, som åbner kroppen, åbnende for sindet også).

Man skal træne sin fysiske indfølingsevne, fordi den har direkte at gøre med tilstedeværelsen på scenen – som har at gøre med det, at være vågen, opmærksom og tilstede i nuet; Man er opmærksom på hvad der sker inde i en selv, lige så meget som man ”læser” hvilke vibrationer man modtager fra ens medspillere og publikum.

De fleste af os moderne mennesker er ikke vokset op med fokus på kropsbevidstheden. I skolen fx fokuserer man mest på andre kvaliteter end den ”kropslige intelligens”. Selvom vi alle sammen er født med en sansende krop, lærer vi med årene at ignorere kroppens signaler – og at stole mere på en mental ”fornuft”. Vores krop bliver lidt fremmed for os – en nødvendig onde, som vi glemmer at være glade og taknemmelige for.

Så på en måde skal en (fysisk) skuespiller lære det på ny, som ligger meget naturligt for os: At sanse. Jo mere man arbejder med sin krop (bevidst), desto mere sensitiv bliver kroppen.

Min erfaring er, at hvis jeg ikke træner jævnligt, mister jeg den fine, sansende kontakt til min krop. Når jeg har holdt lange pauser fra teater, yoga eller dansetræning, er jeg blevet mindre kropsbevidst i perioder. Men når jeg så er gået i gang igen, er det hele kommet tilbage til mig – fordi det fantastiske med kroppen er, at den husker! Den husker faktisk alt det, som den har været udsat for – både det positive og det negative. Sagt med andre ord: Det er aldrig spild af tid at træne og være god ved sin krop. Kroppen husker – og er taknemmelig for opmærksomheden.

Kraft, Kreativitet, Krop

Jeg tager i denne blog fat i nogle store begreber – som her:
Energi.
Hvad mener jeg, når jeg taler om energi?

new-energy-big

Energien gør os levende – frem for at være døde. Det er den, som strømmer og bevæger sig i vores krop, ud fra os (udstråling) og imellem os. Man kan ikke se den med øjnene – men man kan træne sig i at blive bedre og mere nuanceret til at mærke den.

Vi i den vestlige verden har ikke så megen tradition for at tale om energier, som de har mange steder i Østen: Al kampsport er baseret på tanker og viden om energi (qi / chi). Det er yoga også (livsenergi = prana). Indisk viden om chakraer handler om energi, ligesom meridianer i kinesisk medicin og akupunktur gør det.

I Europa har vi haft for vane at brænde folk, som mærkede og talte om energier – som “hekse”! Så måske er det ikke så underligt, at man mange steder stadig er bange for at tale om dem.

energyman-web

Som fysisk skuespiller og massageterapeut arbejder jeg ofte med ting og begreber, som jeg “bare” fornemmer – også selv om jeg ikke altid ved hvordan det ville blive defineret med en videnskabelig tilgangsvinkel. Jeg eksperimenterer i situationen og er åben over for at mærke det, som jeg nu mærker. Denne åbenhed har bragt mig til hvor jeg er nu, og har givet mig en masse erfaringer, som jeg beskriver i denne blog, og erfaringer som jeg underviser i.

Uden tanken om “energi” ville meget af mit arbejde føles tomt. Hvorfor ville jeg fx. lægge min hånd på en persons ryg i en massagesituation, hvis ikke jeg troede på, at der strålede energi fra min hånd? Hvis det kun var fysisk varme, som min klient havde brug for, kunne han/hun jo lige så godt bruge en varmepude på sin ryg, ikke?

Sun_in_hand_solar_energy_solenergi_537x356

Og hvorfor ville jeg stå på en scene, hvis ikke jeg troede, at min energi kunne røre publikummet? Hvis det kun var historien, som rørte, kunne menneskerne jo læse den som en roman i stedet for at komme i teatret og mærke det levende menneske, som spiller lige foran dem – og forhåbentlig leger med energi.

Kreativitet, Krop

Jeg har i årevis arbejdet med fysisk udtryk, og der igennem ledt efter svar på universelle spørgsmål, bare for at finde ud af, at i hvert spørgsmål åbner der sig ti nye. Og det er dét, som gør livet som skabende skuespiller så interessant!

Mit speciale er arbejdet med kroppen som sanseapparat og udtryksmiddel. Jeg er vild med kroppen, og bliver aldrig træt af at undersøge dens mange fysiske og energetiske dimensioner. Jeg laver teater for at kunne give et kunstnerisk udtryk for disse dele af livet som menneske; dele som jeg oplever stærkt – og som ikke kan beskrives med ord alene: Stemninger, følelser og energier i og imellem mennesker.

Man kan ikke lave teater alene, hvilket er teaterarbejdes velsignelse og forbandelse: Man er afhængig af andre, men man inspireres også af andre.

Tiia kopi

Jeg arbejder næsten udelukkende med devising-metoden: Forestillingerne bliver til via improvisationer fra et valgt tema. At arbejde ud fra et færdigt manuskript ville for mig være at starte fra den forkerte ende. I devisings-processer bruger man sin krop, tilstedeværelse, intuition, kreativitet og livserfaring – i mødet med et valgt tema og med sine medspillerne. Chancen for at noget unikt kan opstå, er lokkende.

“Kunst er kærlighed til livet”, har jeg hørt nogen udtrykke sig – og det gælder i hvert fald for mig.

Kraft, Kreativitet

images

Flowoplevelse er en optimaloplevelse, hvor aktiviteten bliver værdifuld i sig selv. En harmonisk tilstand af fuld opmærksomhed om en aktivitet. Oplevelse af overensstemmelse mellem mål og handlemuligheder.
(Hansen m.fl.: Psykologisk-pædagogisk ordbog, 2006).

Jeg oplever flow ofte – dagligt, vil jeg påstå. Gør alle mon det – eller har det noget med min kreativitet at gøre? Eller hænger det bare sammen med det, at jeg arbejder med noget, som giver mening til mig?

Jeg oplever flow når jeg improviserer – improvisation er i bedste fald ren flow sammen med medspillerne. Når jeg spiller skuespil er flow også en væsentlig del af oplevelsen. Når jeg træner yoga, danser – eller dyrker næsten hvilken som helst bevægelsesform som jeg kan lide, er det en flow-oplevelse. Ofte når jeg skriver (fx. på denne blog), oplever jeg også et engagement/tidens forvinden/flow. Det samme gælder når jeg underviser. Jeg er vist ret heldig, når det gælder oplevelsen af flow!

Modsætning til flow kunne man kalde for et ”mildt psykisk kaos” – en oplevelse af at være utilstrækkelig eller ufokuseret. Jeg oplever utilstrækkelighed når jeg er stresset og går halvhjertet ind i det, jeg er i gang med. Når jeg hele tiden er på vej et andet sted. Når min dag opleves som et puslespil, hvor jeg skal nå alt for mange forskellige ting med mange slags mennesker og omgivelser. Eller når jeg bare ikke kan fokusere min opmærksomhed og føler rastløshed, skyld, mindreværd – eller er bare for træt.

Flow kræver nærvær. Man kan ikke være nærværende, hvis man er på vej et andet sted hen – fysisk eller mentalt. Når man arbejder med kroppen, er man til stede i kroppen – det er i hvert fald meningen.

Hernede en liste over de faktorer, som hjælper flow til at opstå:

1. Opstilling af klare, konkrete og realistiske mål.Sharmila_Biswas,_Odissi_dancer

2. Feedback, dvs. løbende og relevant tilbagemelding om, hvordan man klarer sig.

3. En passende balance mellem færdigheder og viden på den ene side og udfordringer på den anden (Udfordringer og kompetencer, der matcher hinanden. For store udfordringer giver stress, for små giver kedsomhed).

4. Fjernelse af distraherende faktorer (Skabe perioder med ro og utilgængelighed, så man – alene eller, hvis det er en gruppeaktivitet, sammen med de mennesker, man skal arbejde sammen med – uden afbrydelse kan koncentrere sig).

5. Håndterlige, forståelige og præcise regler for arbejdet /aktiviteterne.
(Csikszentmihalyi 1997, Knoop 2002)