Krop

feet-closeup-300x225

Jordforbindelse er udgangspunktet til så meget andet godt – både på scenen og i livet generelt. Uden jordforbindelse flyder det hele og man mister sig selv. Selv har jeg haft en tendens til at blive meget følelsesstyret, men en god jordforbindelse kan balancere på hvordan jeg tackler følelserne. Har jeg jordbforbindelse, kommer jeg ikke “ud af mig selv”, men kan stå selv, trods følelserne.

Hvad er jordforbindelse? Kropsligt er det, at man mærker sine fødder, sin vægt og jorden, som man står på. Man er “plantet” til jorden og mærker tyngdekraften. Man lader jorden bære én – man overgiver sig til den. På den psykologiske plan handler det måske om tilliden til verden: Man tør blive støttet af jorden. Man stoler på, at man bliver båret.

Flamenco-shoes

Som en modvægt til jordforbindelse, forestiller vi ofte i danse- og fysiske teaterverden at der går et snor op fra toppen af hovedet. Snoren holder én oppe. Rygsøjlen hænger fra kraniet, som hænger fra snoren. Og samtidigt mærker man tyngden i fødderne og jorden under sine fødder: De to retninger er der altid på én gang: Retningen op og retningen ned. Selv kan man hvile der i midten 🙂